Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Hjælpende hænder

Hjælpende Hænder har eksisteret i godt et halvt år, men vi har ikke haft mange henvendelser endnu. Hvem henvender vi os til? Ældre, syge, som har været vant til selv at klare de små arbejdsopgaver i hjemmet, såsom sy en knap i, skifte en pære i loftet, få computeren til at fungere, få havemøbler ud og ind m.m. Vi kan selvfølgelig ikke tilbyde arbejde, som andre lever af at udføre. Ring gerne til :
Finn Hørsted: 22771337, eller Søren Rasmussen: 61262436. Tirsdag og torsdag mellem kl. 8-9. Så sørger vi for, der kommer en og hjælper dig.

Finn Hørsted

Sæsonstart i byens ungdomsklub samt fernisering

pluto_baaring

Kom og deltag søndag den 5. oktober 2014 fra klokken 12:00 til ca. 14:00

Ungdomsklubben PLUTO (over for Brugsen i Båring) holder sæsonstart-kick-off med et unikt tiltag i form af fernisering, hvor alle kan opleve Emma Kjærs fortrinlige kunstneriske værker.

Kunstneren Emma Kjær – 20 år, fra Kærby, vil i år give Plutoklubben en gave i form af dekorationer og malerier udført i klubbens lokaler samt vægge.

Emma Kjær vil i et par dage i september male vægge og deslige i klubbens lokaler til ære for klubbens unge.

Deltag i klubbens sæsonstart hvor vi byder byens borgere, unge som voksne til en tur rundt i klubben. Hvor I kan høre om klubbens historie, se lokalerne, de flotte nymalede vægge af Emma Kjær og meget mere. Vi byder på te, kaffe, sodavand, hjemmebag og hvad vi ellers disker op med.

Mange sensommerhilsner fra Ungdomsklubben PLUTO.

Båringdrengene havde ikke deres bedste dag i Brenderup

DSC05874

Meget træthed i ben og krop giver udslag på fodboldbanen Der blev kæmpet og fightet og de små ben fik løbet meget idag. Sidste weekend vandt holdet, Båring GF U8 stort under fodboldstævnet, denne weekend siger vi PYT, og glæder os til næste stævne.

Se mange flere billeder her … Evt forældre kan få billeder ved a henvende sig til helgemm@gmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook