Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

4. maj i Båring

🌿 4. maj i Båring – minde, fællesskab og frihed 🌿
Mindestenen ved Båring Skole er et særligt sted i vores landsby – et sted hvor vi kan standse op, mindes og tænke over friheden og Danmarks befrielse under 2. Verdenskrig.
Stenen er rejst til minde om Knud Larsen, en ung mand fra Båring, som mistede livet under krigen. Hans historie er en del af vores fælles historie – og netop derfor samles vi igen i år den 4. maj 🕯
En stor tak til Preben Schaldemose og John Hansens Fond for den flotte donation på 18.000 kr., som har gjort det muligt for Lokalarkivet at opsætte to nye bænke ved mindestenen.
🕯 Program:
Vi mødes kl. 19.00 ved mindestenen ved Båring Skole
• Ulla Pedersen fra Lokalhistorisk Arkiv fortæller om Knud Larsen
• Indvielse af de nye bænke
De, der har lyst, fortsætter til sognehuset, hvor menighedsrådet er arrangør af resten af aftenen:
• Fortælling om 2. Verdenskrig ved Maria Phil og Jacob Elbæk Egegaard Pedersen
• Fællessang – bl.a. befrielsessange
• Kaffe og brød (25 kr.)
👉 Alle er velkommen begge steder.
Har du lyst til at høre mere om Lokalarkivets arbejde, er du velkommen i åbningstiden:
Tirsdag kl. 14–16
Torsdag kl. 16–18
Vi håber at se mange til en smuk og mindeværdig aften 🌟
Venlige hilsner
Asperup & Roerslev Lokalarkiv
v/ Grete Havndrup, formand

Bælgfrugter for begyndere – madkursus, organiseret af Båring Banke Grønnenabofællesskaber

Bælgfrugter for begyndere. 
 
Er du nysgerrig på, hvordan bælgfrugter kan bidrage til måltider fulde af smag og variation?
Hop i forklædet, og kom med Båring Banke Grønne Nabofællesskaber på et inspirerende madkursus, hvor vi sammen udforsker bælgfrugternes overraskende mange muligheder i køkkenet.
Vi skal lave retter til både morgenmad, frokost og aftensmad. Vi skal bage og lave snacks. Der vil blive brugt bælgfrugter, som du nemt kan finde i supermarkeder. Vi slutter af med at smage på det hele.
Bælgfrugter er billige, mætter godt, er rige på proteiner og andre vigtige næringsstoffer. Det er ikke uden grund, at de fylder mere og mere i de officielle kostråd. Den nyeste anbefaling lyder på 100 g. om dagen. Samtidigt er det et klimavenligt valg.
I Danmark har vi ikke længere tradition for at bruge bælgfrugter i vores mad.  Måske tænker vi, at de er kedelige og smagsneutrale – men det ændres der på her. På kurset får du konkrete tips, teknikker og smagskombinationer, der gør bælgfrugter til noget, som du har lyst til at bruge igen og igen.
Kurset er for alle – både begyndere og dig, som søger ny inspiration.
Max. 16 deltagere.
Underviser er diætist Cecilie Noach.
TID OG STED:
Lørdag d. 9. maj 2026 kl. 9-14.30.
Hjemkundskab Båring Skole, Byvejen 29, 5466 Asperup.
PRIS OG TILMELDING:
395 kr. + råvarer (ca. 100-130 kr., som betales på dagen).
Tilmelding på mail til: annettelnielsen@hotmail.com – er gældende ved betaling til MobilePay Box: 6399FS
Grønne hilsner fra
Båring Banke Grønne Nabofællesskaber

Smag på Påsken i Brugsen – og sig farvel til Simon! 

Torsdag d. 26. marts kl. 16–18 inviterer vi til et par hyggelige timer i Brugsen 

Kom forbi og smag på påsken:
🧀 Lækre oste
🍺 Påskeøl
🍫 Chokolade

For børnene er der påskejagt med en lille præmie 🐣🎁

Samtidig vil vi gerne sige et stort tak og farvel til Simon, som starter i nyt job som uddeler i Brugsen Morud 🇩🇰
Kom og ønsk ham held og lykke på vejen!

Vi glæder os til at se jer alle til et par hyggelige timer i Brugsen 💚

Mvh Butiksudvalget

 

Alsang

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook