Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Smag på Påsken i Brugsen – og sig farvel til Simon! 

Torsdag d. 26. marts kl. 16–18 inviterer vi til et par hyggelige timer i Brugsen 

Kom forbi og smag på påsken:
🧀 Lækre oste
🍺 Påskeøl
🍫 Chokolade

For børnene er der påskejagt med en lille præmie 🐣🎁

Samtidig vil vi gerne sige et stort tak og farvel til Simon, som starter i nyt job som uddeler i Brugsen Morud 🇩🇰
Kom og ønsk ham held og lykke på vejen!

Vi glæder os til at se jer alle til et par hyggelige timer i Brugsen 💚

Mvh Butiksudvalget

 

Alsang

Skærtorsdagsgudstjeneste og spisning

Aftengudstjeneste og spisning

Torsdag den 2. april kl. 17.00

Vi starter med aftengudstjeneste i Asperup kirke.

Derefter går vi i sognehuset og hygger os med spisning og fællessang.
Louise Støjberg og Martin Rauff vil underholde med nogle sange.

Pris150 kr. pr. person, der indbetales ved tilmelding til mobilepay 278530 eller til kasserer@asperupkirke.dk og betal på dagen.

Skriv navn og antal i beskedfeltet.
Tilmelding senest den 25. marts

Generalforsamling i Baaring Forsamlingshus 2026

Generalforsamling i Baaring Forsamlingshus den 18. marts 2026, kl 19:30.
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Båring Forsamlingshus. Der afholdes generalforsamling i både Driftsforeningen og Støtteforening med fælles dagsorden.
Dagsorden
1) Valg af dirigent og stemmetæller
2) Valg af referent
3) Beretninger fra formandskabet for foreningerne
Ved det ekstraordinære bestyrelsesmøde i oktober blev der valgt nye bestyrelser i de to foreninger. Formændene vil berette om overgangen og den foreløbige planlægning af arbejdet i foreningerne og aktiviteter i det nye år.
4) Kassererens beretning, herunder fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab, samt fremlæggelse af næste års budget
5) Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen for støtteforeningen foreslår at kontingentet er uændret 100 kr pr år.
6) Indkomne forslag
Der er ved dagsordenens udsendelse ikke indkommet forslag til generalforsamlingen
7) Valg af bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 6, stk. 2 og 3 for 2 år
Jf. vedtægterne skal der vælges to nye medlemmer til hver bestyrelse i lige år.
De siddende bestyrelser blev valgt ved ekstraordinær generalforsamling i oktober, 2025. Bestyrelserne fik mandat til at supplere sig yderligere og konstituere sig. Bestyrelserne har suppleret sig med yderligere to medlemmer, mens et medlem har ønsket at udtræde.
Alle nuværende medlemmer i de siddende bestyrelser ønsker genvalg. Da valg til bestyrelsen er fastsat i vedtægterne, har bestyrelsen internt besluttet at følgende medlemmer er på valg i 2026.
Driftsforeningen: Morten Scott Caspersen og Amalie Kallesøe Bergholdt
Støtteforeningen: Daniel Barslund Kjeldsen og Gitte Bærentsen Lorentzen
😎 Valg af 2 antal bestyrelsessuppleanter for 1 år
Begge suppleantposter er vakante.
9) Der vælges 2 revisorer, som afgår på skift hvert andet år
Jan Nielsen er fortsættende revisor og på valg i 2027
Anders Bang er på valg i 2026 og ønsker ikke genvalg
Jens Kristian Fonnesbech stiller sig til rådighed for valg som revisor.
10) Valg af en revisorsuppleant
Revisorsuppleanten er på valg hvert år. Lars Aage Rasmussen har været suppleant i det foregående år.
11) Eventuelt
Vedtægterne for foreningerne kan ses på Forsamlingshusets hjemmeside: baaringforsamlingshus.dk

Koncert med Syngedrengene fra Assens

Torsdag d. 12. marts kl. 19.00 Asperup Kirke

Kom og hør en festlig og stemningsfuld koncert, som  byder på klassiske korværker fra europæisk og dansk kormusik. Publikum får også lejlighed til at synge med på en fælles-sang.

Syngedrengene er fast kirkekor ved Vor Frue Kirke i Assens. Det består af ca. 20 drenge og unge mænd ligeligt fordelt på drengesopraner og herrestemmer. Hovedrepertoiret er klassisk europæisk kirkemusik, danske salmer samt udpluk fra den danske sangskat. Koret blev stiftet i 1856 og er Danmarks ældste fungerende drenge-og mandskor.

Koret fremstår i dag som en sangskole, hvor drengene gennemgår en grundig musikalsk skoling fra 2./ 3. klassetrin og frem til endt ungdomsuddannelse.

Syngedrengene ledes af korleder Rasmus Tofte-Hansen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook