Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Koncert i Asperup kirke

Jane Laut,redigeretKoncert i Asperup kirke lørdag den 1. august kl. 14.30
I år er der på høstmånedens første dag mulighed for at komme til en varieret koncert.

Det medvirkende kor, som ikke har noget navn, tæller sangere fra Fredericia, Horsens ,Island, Færøerne og Fyn.

 Der veksles mellem værker for kor og værker for orgel, herunder et enkelt orgelstykke for 4 hænder.

Medvirkende:

Et blandet kor uden navn

Jan Erik Schousboe, violin

Karen Folke, orgel

Jane Laut, korledelse og orgel.

Båring Børneunivers – sommerbrev 2015

Baaring skole ca. 1972.Kære forældre
Skoleåret 2014-2015 nærmer sig sin afslutning. Det har været et begivenhedsrigt år for Båring
Børneunivers og i særdeleshed for Båring Skole.

Ved skoleårets start trådte en ny folkeskolereform i kraft. Det har været en reform, som sammen med nye arbejdstidsregler for lærere og pædagoger har vendt op og ned på den måde, vi tidligere har tænkt skole på. Den med længsel ventede udbygning og renovering af skolen blev påbegyndt og er fortsat i gang. 1. oktober sagde vi farvel til skolens og Børneuniverset leder gennem mere end 20 år. Ved skoleårets afslutning siger vi så igen farvel – denne gang til Anders Fæster Nielsen, der når at være konstitueret som leder af Børneuniverset i 10 mdr. Tak til dig Anders for din indsats.
Læs mere »Båring Børneunivers – sommerbrev 2015

De gamle fiskere og læmolen ved Båring Vig

SB 1997 nr. 3 og 4

Af Grethe Marcussen

Kresten i sin bådVore forfædre levede af jagt og fiskeri. Det lærte vi fra små, og fordi fisk var en væsentlig del af den daglige kost, blev folk hårdføre og stærke. Vi husker ligeledes fra historien noget om øresundssilden, og vi kender betydningen af Limfjordens fiskebestand. Men hvorfor gå over bakken efter vand? På Blanke Mark og Båring Mark, samt ved Varbjerg, hvor vi nyder at komme for udsynets skyld og for at få frisk luft i lungerne, ja, der kan vi blot gå ind hos gæstfrie mennesker og fra deres erindringer og øvrige gemmer få indblik i et stykke dansk fiskerihistorie.

Læs mere!

Prisvindere blæser blues over Båring

1-RisagerDer er lagt op til en aften med blues af allerhøjeste karat, når et Danmarks varmeste navne på blues-scenen spiller i Multisalen ved Båring Skole fredag den 2. oktober 2015, kl. 20:30.
BAMOK  præsenterer i samarbejde med Bamok Backstage: Thorbjørn Risager & The Black Tornado.

Bandet har gennem det seneste årti blæst både anmeldere og publikum omkuld med en dampende varm cocktail af rock, blues og soul. Efter mere end et årti i hinandens selskab har Thorbjørn Risager & The Black Tornado udgivet otte albums, turneret Danmark og Europa tyndt og vundet hele to priser ved Danish Music Awards. 

Se videoklip af Thorbjørn Risager & The Black Tornado på youtube: http://youtu.be/TsQxaBLuXLc

Billetter sælges til medlemmer fra 1. august på www.bamok.dk
8. august åbnes billetsalget for alle. Fra denne dag kan billetter også købes i Dagli’Brugsen i Asperup. 

Normalpris: 175 kr. inklusiv gebyr.
Medlemsbilletter til 150 kr. inklusiv gebyr kan købes på www.bamok.dk.   

1-ThorbjornRisager

BGF banko med fuldt hus

Montage

Klik på billedet, hvis du vil se det stort

I dag var det en af de dage, som man mange lokale BGF-tilhængere havde set frem til.

Der var nemlig BGF-banko. Om det var de mange præmier eller hyggen, der tiltrak, har vi til overs at få at vide.  2 store sammenbyggede telte dannede rammen ved BGF-klubhuset.

Det plejer at give gode indtægter – og nok også i år.

Mon ikke BGF selv skriver lidt mere på deres egen hjemmeside eller i deres Facebook gruppe.

Læs mere »BGF banko med fuldt hus

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook