Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Koncert

Koncert_redDen 6. september kl. 16.00 vil Asperup kirke klinge af fløjte og strygeklange ved en koncert med den Fynske Fløjtekvartet.

Koncerten vil blive domineret af 2 af Mozarts kendte kvartetter for fløjte og 3 strygere. Det er dejlig, lys, iørefaldende og livsbekræftende musik, der passer så fint til en sensommerkoncert.

Derudover vil kvartetten spille fynsk musik af Henrik Sørensen, organist ved Ørsted – Søllested og Vedtofte kirker. Musikken består af 4 satser, der er inspireret af området omkring Kragerupskovene.Også her er det lyse og lette i centrum. Som et lille modspil til de andre værker, spiller kvartetten et kort stykke musik, Abendkonzert, af den tyske komponist Poul Hindemith fra samlingen “Plöner Musiktag” Denne musik er stadig positiv og charmerende, dog med en anelse mere udfordrende klange.

Den Fynske Fløjtekvartet består af Rikke Barsøe Florens, fløjte, Esther Mielewczyk, violin,  Benjamin Christensen, bratsch og Maria Rosenkilde Quist, cello

Brandvarm blues sælger i Båring

Prisvindende blues trækker trofaste musikelskere til Båring. 

1-Photo by Robert Lemm (1)-2Godt en måned inden det prisvindende blues-navn Thorbjørn Risager & The Black Tornado fredag den 2. oktober fylder Multisalen ved Båring Skole med en svedig blanding af rock, blues og soul, tyder det foreløbige billetsalg på, at musikforeningen BAMOK endnu en gang formår at skabe trængsel på spillestedet. 
Det oplyser foreningens ansvarlige for booking og billetter, Knud Bentholm: 
For en uges tid siden rundede vi 200 solgte billetter. Sædvanen tro har mange af vores medlemmer været hurtigt ude. De ved af bitter erfaring, at det er risikabelt at vente for længe med at købe billetterne, fordi BAMOKs koncerter meget ofte er udsolgte. Men vi mærker også, at Thorbjørn Risager er et varmt navn på den danske blues-scene. Vi sælger også en del billetter udenfor Fyn, siger Knud Bentholm.

Læs mere »Brandvarm blues sælger i Båring

Lad os være dit talerør eller PR-kanal …

Til alle lokale foreninger, bestyrelser og grupper.

Som lokalområde er vi taknemlige for det store engagement, der lægges af alle de mange frivillige, som står bag lokalområdets mange foreninger m.v.

MEN lidt PR og information kan være alt-afgørende for at tiltrække nye medlemmer eller forældres opbakning.

Derfor vil vi fra Lokal Kommunikation opfordre til, at I informerer os – bare lidt – om jeres målsætning, planer og aktiviteter. Det behøver på ingen måde være stort og forkromet. Bare send 10-20 linjer til helgeMM@gmail.com eller kaj0947@gmail.com.  Så spreder vi budskabet via www.BåringNyt.dk og tilhørende facebook-gruppe.

Raindogs koncert på Den Rytmiske Efterskole

Raindogs koncert d. 22/9 kl 19

Raindogs press pictureRaindogs opstod i 2003 og har siden da begejstret Tom Waits fans i Danmark og Norge ved mere en 100 koncerter. Bandet har spillet på alt fra små bodegaer til store festivaler og har derigennem udviklet et udtryk og en bandlyd der, samtidig med at være tro mod Tom Waits særegne univers, giver et personligt bud på hvordan den store troubadurs musik kan lyde. Raindogs spiller et bredt udpluk af Waits’ karriere, fra den country- og jazzinspirerede start med ”Closing Time” og ”Heart of Saturday Night” over den Caribiske piratmytologi han skabte med ”Raindogs” pladen, op til det stilmæssigt udefinérbare men højst personlige udtryk der findes på de seneste plader ”Real Gone” og ”Orphans”. Ole Johnny Stenslands dommedagsrøst lader intet tilbage af ønske i forhold til originalen og orkestrets upolerede og energiske spil skaber indtrykket af et ethjulet lokomotiv med kurs mod helvede. 

Ole Johnny Steensland – Vokal & Guitar
Ask Nørholm – Guitar, lapsteel & kor
Ole Jonas Storli – Orgel & Piano
Tormod Melaas Holm – Sax, Kor & Perc.
Erik Olevik – Kontra Bas
Håkon Berre – Trommer & Perc.

Velkomstpakken ændrer form

 

Båring Banke har henover sommeren fået en hel del flere indbyggere. Det er vi som lokalområde rigtigt glade for. De nye familier vil Lokal Kommunikation naturligvis gerne byde velkommen, som vi tidligere har gjort med en velkomstpakke.

Vi har lige nu mere end 17 på listen og det stiller uforholdsmæssige store krav til vores sponsorer til pakkerne samt den tid, der for Lokal Kommunikation går med at kontakte de nye tilflyttere. Derfor ændrer vi procedure.

Fremadrettet vil vi på kvartalsbasis invitere nye tilflyttere til et velkomstmøde, hvor Lokal Kommunikation fortæller om lokalområdet, aktiviteter samt www.BaaringNyt.dk, hvor de fleste  informationer kan søges.

Der vil på velkomstmøderne blive udleveret én pakke pr. ny familie indeholdende gavekort til lokale butikker, foreninger samt arrangementer mv. Indholdet kan variere over tid. Vi er samtidigt vært med kaffe og kage samt sodavand til børnene.

De nye tilflyttere vil modtage et velkomstbrev i deres postkasse, hvoraf sted og tid fremgår. Vi satser på at benytte Rytmisk Efterskole som base og snarest at offentliggøre datoer for de 4 kommende velkomstmøder.

Med venlig hilsen
Lokal Kommunikation

byskilt_baaringnyt

Sonja Hald koncert på Den rytmiske Efterskole 10/9 kl 19

Bag enhver stor mand står en stærk kvinde, og inden i Sonja Hald finder man 5 stovte mandfolk med eller uden jysk hårpragt.
Sonja barsler den 15. marts med et insisterende debutalbum, ”Vækstplanen” som er kulminationen på et stort 2014 for bandet, der vandt Karrierekanonen i august og siden varmede alle hjerter op på efterårsturné med Magtens Korridorer.

Hjerte rimer aldrig helt på smerte, hvor snert det end måtte være hos Sonja Hald, men samfundskritikken tænder det blå blink når Jonas Dahl advarer om at “Du kan dø af det der”, eller når bandet kollektivt genstarter et slunkent Danmark i “Vækstplanen”.

Den tidsløse musik kommer helt ud i krogene af et eget univers med kæmpestore guitarer, bundalvorlige trommer og bas, en sælsom blanding af elektronisk habengut samt – naturligvis – nøje afmålt banjospil. Altsammen placeret uærbødig rundt om Dahls uafviseligt nærværende stemme. Er det folk? Nej, egentlig ikke. Er det rock? Nej, heller ikke rigtigt. Er det Sonja? Ja, det er det da.

Sonja Hald

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook