Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Udstilling og fernisering i sognehuset

Søren Dyrup, vores lokale kunstner fra Kystvejen udstiller de næste måneder et udpluk af sine værker i Asperup sognehus, sammen med billedkunstner og kunsthistoriker Hanne Marie Hansen, fra Diernæs, Fåborg.

Der afholdes ferniseringsgudstjeneste søndag den 5. februar kl. 10.30 i Asperup kirke, hvorefter menighedsrådet byder på en forfriskning i sognehuset. Til ferniseringen vil kunstnere fortælle lidt om deres arbejdsprocesser og kunstneriske udtryk.

Lidt om kunstnere:

Søren Dyrup – Søren har altid tegnet og malet, så det var helt naturligt, at han kom i malerlære. Efter fire år i lære, afsluttede han sin uddannelse med sølvmedalje. Sit brændende ønske om at lære mere om malerfaget foregik på Odense Malerskole. Først en videregående mestereksamen efterfulgt af en ny indført diplomprøve. Begyndte herefter som malermester, her beskæftigede sig med alt indenfor faget. Det er blevet til mange spændende opgaver, udsmykninger, kirkerenoveringer, slotte, farvesætninger m.m. Sin tilværelse som malermester sluttede brat i 92, hvor Søren kom ud for en alvorlig arbejdsulykke. Efter mange års genoptræning, fik han igen indhold i sin tilværelse ved at male. Inspirationen fik han omkring den smukke natur, ved Båring Vig., hvor de har en lille landejendom. Søren begyndte at arbejde med skulpturer, blev vildt inspireret af gamle sveller fra den nedlagte Nordvestfynske Jernbane. Han arbejder med laseringer, lag på lag og dristige farver. Fremhæver det smukke forfald i træet, efter mere end 50 år med jordkontakt.

Hanne Marie Hansen, billedkunstner og kunsthistoriker som bor ved Diernæs, Fåborg, kredser om temaet ”Alenehed” i hendes udstillede oliemalier.

Udstillingen kan ses i Asperup sognehus indtil maj 2023. Tag gerne kontakt til graverne på kirkegården, som kan låse op for en fremvisning.

 

Del på Facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook