Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Stor interesse for seniorbofællesskab

Onsdag d. 22/2 trodsede mere end 50, fortrinsvist gråhårede, mennesker den stærke blæst og fandt vej til Båring Forsamlingshus, for at høre mere om seniorbofællesskab.
Med friskbrygget kaffe og lækkert hjemmebag på bordene, blev de fremmødte præsenteret for tre oplæg fra folk med forstand på seniorbofællesskaber.
I løbet af de tre indlæg blev alle klogere på hvordan dagligdagen kan se ud i sådan et bofællesskab (det lød som om det er ualmindelig hyggeligt), hvad man skal tænke på hvis/når man vil være med til at starte et seniorbofællesskab (der var meget) og endelig hvordan det politiske system i Middelfart ser på fremtiden for seniorbofællesskaber (de kan vist godt lide ideen).

Et spændende møde blev rundet af med, at en arbejdsgruppe på fem personer blev nedsat og fik til opgave at udforske mulighederne for at skabe et seniorbofællesskab i Båring.
Arbejdsgruppen består af:
Liv Winther
John Winther
Ejvin Juul
Britta Christiansen
Lis Kristensen

Det bliver spændende at høre mere fra arbejdsgruppen i fremtiden.

Del på Facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook