Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Familiecafé for alle på Båring Banke

🔊Årets første fællesspisning i Familiecaféen
Sæt ❌ i kalenderen onsdag den 24. januar❗️
Aftenens kokke ‘Team K/Camilla 👩🏼‍🍳👩🏼‍🍳👩🏼‍🍳👩🏼‍🍳’ serverer tortilla kl. 17:30🥞🥒🥕🍅🥬🌽.
Tag familien, naboen eller vennerne 👶🏼👵🏼👨‍💼👧🏽👱🏼‍♀️ under vingen og nyd, at aftensmaden bliver serveret for 30kr pr. 👃💰
🚪 Dørene åbner kl. 16:30 til hygge, leg og snak 🤗
Krea hygge i sløjdlokalerne sammen med Christine og Amalie <3 
Alle er varmt velkomne (uanset om du hedder K/Camilla eller ej 😄) ❣️❣️
De varmeste hilsner fra Team K/Camilla 👩🏼‍🍳👩🏼‍🍳👩🏼‍🍳👩🏼‍🍳

Sangkor

Kom og syng med i vores nye ‘ad hoc’ kor. Hvis du har lyst til at synge i kor uden at binde dig for en lang periode, er dette lige noget for dig.

Vi mødes 1. gang torsdag den 1. februar kl. 19.00 i sognehuset.

Derefter øves der den 8. og 22. februar, 7. og 21. marts, ellers efter behov.

Der kræves ingen forudsætninger. Koret skal medvirke ved gudstjenesten Skærtorsdag i Asperup kirke og ved den efterfølgende spisning i sognehuset.

Foruden at synge vil der også være tid til at drikke kaffe og spise kage og få en god snak.

Tilmelding til organisten:  julija.skipore@gmail.com

Sangaften med Erik Andersen

Sangaften med Erik Andersen.

I Båring Forsamlingshus

Mandag den 22. januar kl. 19.

Entre 50 kr. med kaffe og kage.

Kom og syng
en sang
med et vrinsk.

Julefred i Asperup kirke

Julefred d. 23. december kl. 19 i Asperup kirke.

Duo Høst spiller en blanding af nordiske og keltiske folkesange og viser. I repertoiret findes også salmer, højskolesange og middelaldermusik. Begge musikere er uddannede ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense med speciale i folkemusik og tidlig musik. Ved denne lillejuleaftensgudstjeneste vil de fylde kirken med himmelsk musik der taler direkte til hjertet.
Duo-Høst består af Lene Høst (sang, psalterie og slagtøj) og Anne Marie Høst (harpe og sang).

Julesoirè med Båring Musikefterskole

Tirsdag den 19. december kl. 19.30 i Asperup kirke.

Kom til en stemningsfuld aftengudstjeneste hvor elever fra Båring Musikefterskole spiller og synger.

Der vil også blive mulighed for at synge med på nogle af julens salmer og sange.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook