Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Ekstraordinær generalforsamling på Efterskolen

Kære foreningsmedlemmer.

I anledning af vores arbejde med ministeriegodkendelsen af skolen, vil vi gerne indkalde til ekstraordinær generalforsamling mandag d. 14 sept. kl 19.

På dagsordenen er følgende punkt :

Godkendelse af nye vedtægter.

Alle der har indbetalt medlemskontingent ved sidste ordinære generalforsamling (sidste efterår) er fortsat stemmeberettiget, skulle du have glemt betaling, kan det stadig nås inden d 14. sept.

Næste ordinære generalforsamling bliver til april, hvor dagsorden er som den plejer, med valg til bestyrelsen, økonomi mv. og her skal alle forny deres medlemskab.

De nye vedtægter kan hentes her, men kan også fås i fysisk form ved afhentning på skolen.

BAMOKs ALLAN OLSEN-KONCERT I CORONAENS SKYGGE

BAMOK håber fortsat at gennemføre Allan Olsen-koncerten, men under Corona-restriktioner:
Faste siddepladser, færre publikummer og ingen efterfest.

Hvis du har købt billet til Allan Olsen-koncerten lørdag d. 24. oktober, kan du nu få din billet refunderet.

Skriv til bamok@bamok.dk og bed om refundering eller
mød op på Baaring Efterskole og Højskole søndag d. 13. september mellem kl. 10 og 13, så kan du få alle dine penge retur.

Café, fortælling og sang

Onsdag den 2. september kl. 14.00 i sognehuset.

Grethe Marcussen vil igennem ord og billeder fortælle  om Edvard og Harald Larsen, som boede på Tvillingegården. De var indfødte husmænd, vaskeægte originaler og generøse donatorer.

Lokalhistorisk Arkivforening inviterer til træf

Træf ved den gamle grænse i Hejlsminde

Lørdag den 19. september inviterer Asperup-Roerslev Arkivforening i samarbejde med Arkivet for Nr, Aaby, Udby og Føns sogne, samt Arkivet i Kauslunde-Gamborg på tur til Hejlsminde og Hejls. Arkivleder Gunnar Krag vil her fortælle om genforeningen og præsentere Hejls Arkiv med en udstilling desangående. Vi kører langs Kongeågrænsen, drikker kaffe i arkivet og gør holdt ved Skamlingsbanken på hjemturen.
Afgang kl. 13 fra Baaring skole.
Medbring: Kaffe og kage, samt en madpakke til hjemturen. Øl og vand har arkivet med.
Hjemkomst: ca. kl. 19.
Tilmelding: til arkivet ( tlf. 20481773; e-mail: ar.arkiv@gmail.com ; eller ’kom ind på arkivet). Senest tirsdag den 1. september.
NB. Hvis deltagerantallet er passende til en bus, er prisen 100 kr. pr. deltager. Hvis ikke, fylder vi egne biler og deler benzinudgiften.

Lene Drejergaard og Grethe Marcussen

Høstfest i Roerslev–Blanke Forsamlingshus er AFLYST

AFLYSNING AF HØSTFEST I ROERSLEV- BLANKE FORSAMLINGSHUS PGA. CORONA-VIRUS, COVID-19.

Høstfesten d. 19. september 2020 er aflyst.

Vi ser frem til at kunne holde høstfest igen næste år med buffet, amerikansk lotteri, hygge og god dansemusik.

Sæt kryds i kalenderen: Lørdag d. 18. september 2021

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook