Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Stadig ledige billetter til BAMOK-koncerten på fredag

Det er stadig muligt at købe billetter til BAMOKs dobbeltkoncert med Kamma og Rebecca Lou på fredag d. 23/9 kl. 20 (dørene åbnes kl. 19).

Kamma og Rebecca Lou er to af Danmarks nye unge kvindelige musiktalenter, der på fredag vil vise hvad de hver især kan i Multisalen – og vi glæder os til at byde dem velkommen.
BAMOK vil gerne støtte original dansk musik og samtidig være vært for den sædvanlige gode fest og stemning i Multisalen.

Køb din billet i Dagli’Brugsen eller i døren på fredag.
Billetpris: kr. 200,- pr. stk.

Hvis du ikke kan huske du har hørt Kamma eller Rebecca Lou i radioen, så kan du høre lidt smagsprøver her:

Kamma – Good Daughter

Rebecca Lou – Lovesick 

 

“Liv i øst og vest”

Sognecafé onsdag den 5. oktober kl. 14.00

Sognepræst Diana Elisa Rasmussen har altid været optaget af fortælling. Vi kan fortælle os selv; – men vi kan faktisk også lade os fortælle.

Diana vil fortælle i øst og vest – krydret med en masse fællessang.

 

Høstgudstjeneste

Søndag den 25. september fejrer vi årets høst både på marker og i haver. Kirken er festligt pyntet og der er musik ved violinist Hanne Askou og organist Julija Skipore.

Asperup kirke kl. 9.00 og Roerslev kirke kl. 10.30

Sangaften

Torsdag den 22. september kl. 19.30 i Sognehuset.

 

Kom med til en hyggelig sammenkomst, hvor de sangglade kan få lov at folde sig ud.

Fortælling imellem sangene og til sidst mulighed for at ønske din favoritsang.

Tour de Bingo 18. september

Tour de Bingo 18 september 2022 kl 10-13.00
Mødested: Båring Legeplads
Ta’ med til travebingo på en hyggelig travetur i vores dejlige by; Båring !
Turen går igennem skønne Båring.
En dejlig vandretur på ca. 3 km. Fører os igennem både by og skov på stier og veje og det vil være muligt at komme omkring med både barnevogn og rollator, så tag hele familien med på en skøn tur!
Det er gratis at deltage, men du kan købe Travebingoplader til en 10’er stykket ved startstedet på Båring legeplads for enden af Bogøvænget og du kan vinde fine præmier fra lokale forretninger.
I vil kunne købe popcorn, kaffe og kage på legepladsen.
Så find traveskoene frem og vær med til en hyggelig dag i Båring.
Program:
Kl 10-11: travebingopladerne købes på legepladsen, hvorefter vi begiver os ud på ruten.
Der udleveres et kort, så man nemt finder ruten, hvor numrene er placeret langs.
Kl. 12: præmierne uddeles på legepladsen.
Overskuddet går til legepladsen.
Kh Tour de Bingo
Christel Nikoline Hermansen, Karin Larsen, Mette Aaby Bjerg, Vivian Guldmann Jørgensen og Eva Krogh Baagøe

Ferniseringsgudstjeneste

Udstilling og fernisering i sognehuset

Sognehuset har de næste måneder udstillet oliemalerier af Hanne Marie Hansen, som bor ved Diernæs, Fåborg. Malerierne kredser om temaet ”Alenehed”. De kan ses i sognehuset i september, oktober og november.

Tag gerne kontakt til graverne på kirkegården, som kan låse op for en fremvisning.

Der afholdes ferniseringsgudstjeneste søndag den 11. september kl. 10.30 i Asperup kirke. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på en forfriskning i sognehuset.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook