Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Input til udviklingsmøde 2015 :: Fårelaug & app til ressource-udveksling

Supplerende idéer fra Tue Lundberg

Skønt som det summer med gode udviklingsideer.

Jeg kobler mig hermed på med et par kommentarer og ideer. Fed ide med en walk and talk Dorte, kunne det være noget der kunne kobles op på ideen med favoritstier og smartphone appen, måske suppleret af et årligt orienteringsløb for alle aldre? Ja tak til gå ture!

Enig med dig Knud i tankerne omkring at vi kan klare opgaven med at tage imod flygyninge.

Helge din ide med deleøkonomi er vand på min mølle, det kunne være interessant at gå i gang med, dejligt ressourcebesparende perspektiv, som oven i hatten bringer det positive naboskab og det tillidsbærende nærmiljø i spil.
Tænker i forlængelse af ideerne om deleøkonomi at en app-baseret brugerflade, kunne gøre det nemt for hver af os at koble os på Båring Bankes fælles “redskabsskur” Her kunne også kobles en “ressource-udvekslings” løsning, dvs har jeg noget brugbart “skrammel” f.eks defekte sager, eller gamle ting som fylder på loftet og som ellers ryger til kommunal genanvendelse, så kunne jeg vel lige så godt donere det til nogen som kan bruge lige præcist det til et projekt de har gang i?

Hvad er stemningen for etablering af et lokalt fårelav? Muligheden for dejligt, billigt, lokalt og eget avlet kød, i bytte for manuelt arbejde med at passe dyrene, på skift imellem medlemmerne af lavet. Lyder tiltalende synes jeg. Ved de har gode erfaringer med fårelavet i Føns. Nogen der har erfaring eller viden om får og etablering af lav?

Vi ses d 5.11

Pva. Tue Lundberg, Kærbyvej

Del på Facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook