Af Kaj Thaning
Skolens garanter fyldte gårdspladsen ved rejsegildet den 2. apríl
1959 hvor talerstolen var en stak mursten.
Når jeg på Sognebladets opfordring skal prøve at finde ud af, hvordan Båring Højskole er blevet til, må jeg for mit eget vedkommende gå tilbage til 1942. Da skrev forstander Arnfred og spurgte, om jeg ville være valgmenighedspræst i Askov. Bortset fra, at jeg hellere ville være sognepræst end præst i en »fri« menighed, kunne jeg ikke forlade Asperup alene af den grund, at der kun var 4 (af 13) menighedsrådsmedlemmer, der havde stemt på mig i 1938. De tre andre, der havde gjort det, var i slutningen af 1938 blevet hældt ud af menighedsrådet – lige efter præstevalget og på grund af det. De fire kunne jeg selvfølgelig ikke svigte.
