Søndag d. 28. maj, kl. 11:00 starter sommerbadesæsonen officielt, når Båring Vig Tømmerflådelaug, lægger de to stolte tømmerflåder Basse og Bertha for svaj ved Molen i Båring Vig.
Båring Vig Tømmerflådelaug indbyder hermed alle interesserede til at deltage i begivenheden.
Tømmerflådelaugets vedtægter dikterer, at der skal serveres “øl og pølser” – så det gør vi, når flåderne er sikkert i vandet.