SANKT HANS AFTEN VED MOLEN, d. 23/6 20. juni 2014
Husk at vi på mandag d. 23. juni tænder sankt Hans-bålet nede ved molen. Der er mulighed for at spise sin medbragte mad, og vi tænder børnebålet allerede sidst på eftermiddagen, så gløderne hurtigt er klar til skumfiduser og snobrød (vi sørger for dej, så husk pinde!)
Det store bål tændes omkring kl. 20.00 – Vi glæder os til at se en masse lokale ansigter ved Molevej 8, 5466 Asperup, til et hyggeligt og familievenligt arrangement.
Med venlig hilsen BVK