Vi er glade for at kunne dele at plakaterne fra vores søde plakatkonkurrence nu er hængt op rundt omkring på Byvejen! En stor tak til to af konkurrencens vindere, Ingeborg og Viola, for deres hjælp med at få plakaterne op. Heldige Klim er stadigvæk på ferie og kunne ikke være med denne gang. Tag godt imod de flotte plakater lavet af kunstnerne, Ingeborg, Viola og Klim!
Formålet med konkurrencen, som skolen og Båring Banke Grønne Nabofællesskab har samarbejdet om, er at skabe opmærksomhed omkring lokal handel og støtte vores Dagli’ Brugsen, “Lones Brugs”. Eleverne har hygget sig med at give deres bud på en kampagneplakat, og resultaterne er både flotte og kreative.
Det er lykkedes os at få plakaterne trykt, takket være en generøs sponsor. Nu pryder børnenes kunstværker byens gader og opfordrer os alle til at handle lokalt. Konkurrencens andre bud kan også ses i vinduerne på billedkunstlokalet ved Læringshaven.
En stor tak til den kompetente dommerkomite for deres samarbejde. Vi er stolte af børnenes indsats og håber, at I vil støtte op om projektet og vores lokale butikker.
Mange tak for jeres opbakning!
Venlig hilsen,
Christine & Amalie, Båring Banke Grønne Nabofællesskaber
Tak til 4., 5. og 6. klasse på Båring Skole og til dommerne Christina, Ebbe, Rikke, Christine og Charlotte og tak til Philip for gamle valgplakater, og ikke mindst økonomisk støtte fra Nørre Åby Brugs, Tusind tak!
Endnu engang tillykke til kunstnerne og mange tak for hjælpen, til både store og små.
Plakaterne er trykt ved Lillebælt Skilte & Print.