Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Musik & Brunch – Kenn Lending

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
04/11/2023
10:00 - 12:00

Lokation
Baaring Efterskole

Kategorier


Musik og Brunch er over de seneste år blevet etableret som et hyggeligt, tilbagevendende formiddags-arrangement på Baaring Efterskole. God musik og lækker mad sætter stemningen på nogle rigtig fine formiddage med gæster fra nær og fjern.
Denne gang har vi fornøjelsen af at præsentere en af danmarks største blueslegender, Kenn Lending. Kenn er en bluesmand i hjertet, og formår altid at begejstre og engagere sit publikum. Til Musik og Brunch koncerten spiller han solo, og deler både ud af sin rå blues og af fortællinger fra sit liv; fra de over 1000 koncerter verden over med Champion Jack Dupree til sit ophold på Båring Højskole, dengang dén havde til huse på efterskolen.
Glæd jer til en hel unik koncertoplevelse, sprøde hapsere, lækre klassikere og sublimt brød lavet af vores dygtige kokke, når Baaring Efterskole igen inviterer gæster indenfor til vores populære koncerter med morgenmad: Musik & Brunch!
Køb billet á 195,- her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/s0eb71x4t3
eller på kontoret i skolens åbningstid.
Koncerten foregår fra klokken 10-12. Der serveres en lækker brunch med kaffe, te, vand og juice hvorefter der er koncert i ca. 1 time. Billetprisen på 195 kroner inkluderer både koncert og bespisning. Øl og bitter kan tilkøbes. Obs: Hvis du er vegetar eller veganer, så giv kontoret besked med specifikke navne på mail@baaringefterskole.dk, så får du/I selvfølgelig grøn mad!
Kh
Alle os på Baaring Efterskole
Andre arrangementer på Baaring Efterskole:
– Lørdag d. 13. januar 2024 kl. 19.00: Musik & Dinner med Rauff & Nørholm Band
– Lørdag d. 16. marts 2024 kl. 10-12: Musik & Brunch med Kajsa Vala solo

Køb billetter til disse på denne arrangementsliste 🙂
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM7474

 

Del på Facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook