Udviklingsprojekter 2012 – et resumé – Byggegrunde i Båring

Båring Banke i udvikling 2

Mange mennesker, stort engagement og viljen til, at der skulle ske noget, resulterede på sidste udviklingsmøder i 2012/2013, at en række lokale projekter blev sat i søen. Nogle blev gennemført, andre er døde eller parkerede og igen nogle lever i bedste velgående. 

Her følger en status for det sjete af de 9 gamle projekter: 

Om Byggegrunde i Båring

Ét er at være et attraktivt bosætningssted, men det hjælper ligesom ikke meget, hvis der ikke kontinuerligt udstykkes nye byggegrunde til at imødekomme børnefamilier med moderne behov. For at påvirke kommunen i denne retning, blev gruppen ”Byggegrunde i Båring” skabt.

De har meddelt følgende status:

Byggegrunde i Båring

I den oprindelige udviklingsplan, var det formulerede mål at opdrive potentielle købere til nye byggegrunde på Lundegårdsbakken øst for Hedegaardsvej, bl.a. via oprettelse af facebookgruppen: Byggegrunde i Båring (www.facebook.com/ByggegrundeBaaring). Hvis der blev skaffet et antal potentielt interesserede købere til byggerunde på Lundegårdsbakken, var det aftalt med Middelfart kommune, at de ville opkøbe og byggemodne dele af området.

Det er ikke lykkedes at skaffe det tilstrækkelige antal interesserede potentielle købere til grunde på Lundegårdsbakken. Til gengæld kunne Middelfart kommune i starten af 2015 annoncere, at området for enden af Lyøvej i Båring ville blive opkøbt og udstykket til ca. 20 byggegrunde. Disse byggegrunde forventes at være klar til salg i løbet af 2016. I skrivende stund har vi spurgt Middelfart kommune om mere detaljerede informationer om projektet med henblik på at kunne opdatere facebookgruppen og via denne vej sprede budskabet om at der igen er attraktive byggegrunde til salg i Båring.

 

Dette indlæg blev udgivet i Baaring Banke, Båring & udvikling, Bosætning, Lokaludvalget, TIl nyhedsbrev, TIlflyttere, Udvikling den af .

Om HelgeMM

Vi har boet på Strandgyden, Båring Mark siden 2006 og nyder det gode liv i vores by og dejlige natur med kort afstand til vand og alt andet. Jeg er aktiv i det lokalpolitiske byliv og i at styrke, at Båring forbliver en levende landsby i udvikling, der vil være et attraktivt sted for nye tilflyttere samt forblive et dejligt godt og dejligt sted for lokalbefolkningen. Jeg har virksomheden itOptimum, der leverer uvildig IT-rådgivning til virksomheder. Pt er jeg formand for Lokal Kommunikation, hvorunder dette website er skabt.