SYNG DANSK AFTEN I BÅRING FORSAMLINGSHUS

Baaring Asperup SangkorDen 31.-10.-2016, kl. 19.30 til 22.00
Så nærmer vi os igen den uge( uge 44) hvor der overalt i Danmark  vil lyde mange glade sangstemmer, når den tradition med at ” syng dansk” løber af stablen.

Båring-Asperup sangkor vil også i år , i samarbejde med Båring forsamlingshus, står for en aften,  hvor der hele aftenen vil lyde sang og musik med tekster skrevet af forfatter Jeppe Åkjær.

 I år  fejres  det ,at det er 150 år siden Åkjær blev født i Ankjær ved Skive. Mange kender helt sikkert: ”Ole sad på en knold og sang”, eller hvad med:” Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd?( Jens Vejmand)”. Der vil  denne aften både være de kendte sange, men også melodier og måske tekster såsom:”Om jeg tar’ mig en livsens ven”  og en ny melodi til ” Jeg lægger mig i læet”, som ikke er hørt særlig tit.. Alle sangene afspejler tilsammen livet i Danmark.

Hele aftenen vil der være en veksel mellem korsang og ikke mindst fællessang, alt sammen under ledelse af organist  Hans Sørensen. Selvfølgelig vil der også til dette arrangement blive serveret kaffe og hjemmebag af den gode slags. Alt sammen til en pris af: 50 kr.pr person.

Venlig hilsen Båring Forsamlingshus og Båring -Asperup Sangkor.