Spring til indhold

Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Nyt fra Båring NYT

byskilt_baaringnyt

 

Læs blandt andet om hvordan foreningerne kan gøre læserne af Båring Nyt mere nysgerrige på lige præcis deres unikke forening og hvordan redaktionen på Båring Nyt kan hjælpe foreningerne med, at få aktiviteterne ud i det åbne i god tid.

Båring Nyt holder generalforsamling for foreningsrepræsentanterne den 19/3 og vores ”byskilte” kan snart ses i bybillede igen. 

Den 6. januar havde Båring nyt med kort varsel inviteret foreningerne på Båring Banke til et gensidigt inspirationsmøde.

Der deltog repræsentanter fra 8 foreninger og de bidrog med gode ideer til hvordan Båring Nyt i løbet af sit andet år, kan blive en endnu mere nærværende platform, for alle os der bor her på egnen.

”Byskiltene” skal skærpe vores nysgerrighed

For at få Båring Nyt op i bevidstheden hos os alle, vil tre af ”byskiltene” snart finde plads, på tre væsentlige bygninger i lokalområdet. I den nærmeste fremtid skal I derfor gerne støde på Båring Nyt i gadebilledet i både Roerslev, Asperup og Båring.

Gør læserne nysgerrig på jeres forening

Et par af foreningsrepræsentanterne var spræng fyldt med fortællinger fra deres foreningers liv, hvilket fik deltagerne til at foreslå, at alle foreninger i byen får samme mulighed for at fortælle historien om deres forening. Det er et fantastisk bidrag til udbredelsen af det mangfoldige foreningsliv på Båring Banke, at foreningerne via Båring Nyt har den helt unikke mulighed. Ved at fortælle historien øges kendskabet til foreningerne, måske tiltrækkes nye medlemmer og samtidig får vi sammen fortalt mennesker, der overvejer at flytte hertil, at her sker rigtig mange ting for alle aldersgrupper, hvilket er godt for hussalg og bosætning.

Hvilken del af historien og hvordan den fortælles, det bestemmer foreningen selv.
Da Lokaludvalget formelt set er ejer af Båring Nyt, går de selvfølgelig foran og fortæller deres historie som den første forening.

Kan I ikke finde jeres forening på listen, så kontakt os og I kommer selvfølgelig på.

Årshjul for aktiviteterne
Det sprudler med aktiviteter her på egnen og for at få dem promoveret endnu bedre, er bestyrelsen ved at skabe et overblik over kendte aktiviteter. Dermed kan redaktionen give foreningerne en hjælpende hånd, så jeres nyheder om aktiviteter kommer på så betids, at de også kommer med i nyhedsbrevet, forud for aktiviteten.

Generalforsamling
Båring Nyt holder generalforsamling den 19. marts kl. 19.30 i Roerslev Forsamlingshus.
Her vil vi blandt andet introducere årshjul og sponsorprogram for generalforsamlingens deltagere.
Mere om det snart. 

BåringNyt Årshjul

Del på Facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook