Musikfestival på Den Rytmiske Efterskole

Lørdag den 22. juni holder vi traditionen tro musikfestival på Den Rytmiske Efterskole.

Årets musikfestival er kulminationen af elevernes anstrengelser i øvelokalerne. Nu træder de ud i lyset på scenen i haven og giver den gas. Her er chancen for at høre eleverne i de mange bands og grupper, der er opstået i løbet af året. Eleverne spiller både kendte numre og selvkomponeret musik fra tre scener. Arrangementet er gratis, alle er velkomne, og så håber vi at se rigtig mange Båring-Asperup-borgere til en hyggelig dag på Bakken. I år har vi valgt at bakke op om Båringvig Kystaktiviteter BVK’s Skt. Hans-arrangement ved stranden. Der bliver altså ikke noget sankthansbål på skolen i år, men måske ses vi på stranden?

Læst i Sognebladet juni 2013

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret den af .

Om HelgeMM

Vi har boet på Strandgyden, Båring Mark siden 2006 og nyder det gode liv i vores by og dejlige natur med kort afstand til vand og alt andet. Jeg er aktiv i det lokalpolitiske byliv og i at styrke, at Båring forbliver en levende landsby i udvikling, der vil være et attraktivt sted for nye tilflyttere samt forblive et dejligt godt og dejligt sted for lokalbefolkningen. Jeg har virksomheden itOptimum, der leverer uvildig IT-rådgivning til virksomheder. Pt er jeg formand for Lokal Kommunikation, hvorunder dette website er skabt.