Kategoriarkiv: Båring & udvikling

Julelys på Den Nordvestfynske Skulptursti

Torsdag aften den 29. november fra kl. 17-18 inviteres der til et stemningsfuldt arrangement på Den Nordvestfynske Skulptursti i Asperup Båring.

Lanterner, sang, musik, fakler og historier ved skulpturerne.

Vi samles ved Steffan Herriks skulptur ved indgangen til skulpturstien kl.17, hvor arrangementet starter. Vi går i optog med vores medbragte lanterner fra skulptur til skulptur og via Lærkestræde til galleri ‘De Mispelblom’ hvor der afslutningsvis serveres kage, øl og vand.

Du må gerne medbringe din egn lanterne. Læs resten

Invitation til offentligt dialogmøde med byrådets udvalg på Båring Skole

Torsdag d. 4. oktober, kl. 16-17 stiller formænd/næstformænd for fem af kommunens politiske udvalg op til åbent dialogmøde på Båring Skole.

Flg. udvalg er repræsenteret d. 4. oktober:
– Skoleudvalget
– Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget
– Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget
– Teknisk Udvalg
– Miljø- og Energiudvalget

Byrådet ønsker at styrke det lokale demokrati, løse væsentlige samfundsproblemer og arbejde med at styrke borgernes velfærd – sammen med borgerne. Dialogen mellem byrådet og borger skal styrkes, så kommunen kan udvikles.

Læs mere på www.middelfart.dk

Social- og Sundhedsudvalget deltager ikke d. 4. oktober, men kommer i stedet til Båring Skole d. 10. oktober, kl. 16-17.

Informationsmøde om opstart af Baaring Efterskole & Højskole 30 sept. kl 13

Søndag d. 30. sept. kl 13-14 inviterer styregruppen bag projektet til informationsmøde i foredragssalen på skolen.

Der vil være mulighed for at indmelde sig i den nye forening : “Foreningen for opstart af Baaring Efterskole & Højskole” og dermed støtte denne første fase af projektet.

Alle store som små er velkomne, der vil være kaffe og kage, samt en masse information om vores idéer og hvor langt vi er med projektet. 

Vi ses på Kaj Thanings Allé 4, 

På vegne af styregruppen, Ask Nørholm

Tilflyttermøde i Båring Forsamlingshus

Lokaludvalget inviterer til tilflyttermøde for nye beboere på Baaring Banke, onsdag d. 12. september kl. 19:00 i Båring Forsamlingshus.

Vi fortæller lidt om området og de forskellige aktiviteter der findes.
Der er kaffe på kanden, kage og saftevand til børnene.

Alle tilflyttere er velkomne, så hvis du er flyttet til Baaring Banke indenfor det sidste års tid, eller kender nogen der er, så sørg for at blive tilmeldt tilflyttermødet og spred gerne rygtet.

Tilmelding er nødvendig.
Send en SMS til Rasmus Enemærke på: 27515716 eller send en mail til: formand@baaringbanke.dk, senest fredag d. 7. september

Vi håber at se en masse nye ansigter.

 

Så er der fri vandleg med Basse og Bertha

I bragende solskin og en mild vestenvind, blev de to stolte skuder: Basse og Bertha søndag d. 3. juni søsat til deres tredje sæson på vandet ved Molen i Båring Vig.

 

Båring Vig Tømmerflådelaug ønsker alle en god, sjov og sikker badesæson.

Pas godt på Basse, Bertha og hinanden.

Søsætning af Basse og Bertha til sæson 3

Søndag d. 3. juni kl. 12:30 er det tid til at søsætte de to stolte flåder: Basse og Bertha til deres 3. sæson på bølgerne ved Molen i Båring Vig.

Båring Vig Tømmerflådelaug indbyder hermed alle interesserede til at deltage i begivenheden. Tømmerflådelaugets vedtægter dikterer, at der skal serveres “øl og pølser” – så det gør vi, naturligvis….

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg

Der afholdes generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, onsdag d. 25/4, kl. 19:30 i Båring Forsamlingshus.
Dagsorden: 2018-04-25 Dagsorden Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg

Lokaludvalget vil gerne benytte lejligheden til at diskutere hvordan vi får flere tilflyttere til Baaring Banke.

Efter generalforsamlingen vil tre lokale arbejdsgrupper fortælle om deres arbejde:

Seniorbofællesskab i Båring/Asperup
Skulpturstigruppen
Båring Vig Kystaktiviteter

Lokaludvalget giver en øl/vand.

Alle er velkomne.

 

Seniorbofællesskab

Ved et møde d. 30. jan. med deltagelse af Liv, John, Ejvin, Hanne, Lis og Niels Just, har arbejdsgruppen for et seniorbofællesskab i Båring/Asperup, besluttet at komme med en udtalelse.
Da Middelfart Kommune har købt grunden ved siden af mejeriet, vil vi gerne der bliver lavet et seniorbofællesskab på noget af grunden. Kommunen er positiv overfor tanken og Boligforeningen Lillebælt vil gerne bygge og stå for udlejning.
Kommunen oplyser, at der ikke kan fås tilskud af statsmidler til almene boliger før 2020 og vi kan ikke pt. få garanti for tilskud i 2020.
Vi er indstillet på at afvente 2020 og vil holde kontakt til både kommunen og Boligforening Lillebælt, for at grunden ikke disponeret til anden side.
Er der nu nogen som kunne tænke sig, at flytte ind i et sådan projekt, så skriv til mosehaven2@gmail.com  hvis du ikke allerede står på listen.
Foto: Lundegaard 1961. Fra danmarksetfraluften.
Arbejdsgruppen for “Lundegård”

Koncert med Folkekons 11/1 kl 19.30 på DREIB

”Folkekons” er Syddanmarks Musikkonservatoriums folkemusiklinje og land eneste af sin slags. Folkemusikuddannelsen favner bredt, men har sit hovedfokus på den danske folkemusik. Af turnéens koncertprogram kan der forventes et bredt og alsidigt udvalg af både nykomponeret-, scandinavisk-og traditionel folkemusik.

Når Folkekons drager på turné, er det et 15 mand-stort orkester der rejser afsted. Orkesteret består af folkemusiklinjens 9 studerende, samt 6 studerende fra konservatoriets fællesnordiske folkemusikuddannelse Nordic Marster. Her er der studerende fra bl.a. Sverige, Finland og Belgien.

Åben Landsby på Baaring Banke

Søndag d. 24/9, kl. 11:00 til 13:30 inviteres der til Åben Landsby på Baaring Banke.

En lang række af vores lokale foreninger og fællesskaber står klar til at fortælle om deres aktiviteter.
Du kan finde dem på Legepladsen for enden af Læsøvej/Bågøvej og på pladsen foran Dagli’Brugsen.

Kommunens bosætningskonsulent og RealMæglerne Middelfart informerer om de 19 klimavenlige byggegrunde på Sejerøvej.

Lone i Dagli’Brugsen lægger pølser på grillen, henter øl og vand i køleskabet og sælger herlighederne til rimelige priser.

Vi glæder os til at vise vores landsbyliv frem for alle interesserede og håber, at vi kan tiltrække nogle nye beboere. Kender du nogen som måske vil flytte herud til os, så giv dem et praj om at der er Åben Landsby på Baaring Banke, søndag d. 24/9, kl. 11:00 til 13:30.

Husk også at Tour de Båring starter lige bagefter. Fra kl. 14 er der cykler i massevis på Legepladsen.

Hvis din forening gerne vil deltage, men endnu ikke er tilmeldt, så skriv en mail til lokaludvalg@baaringbanke.dk og tilmeld dig.

Baaring Banke Lokaludvalg

 

Seniorbofællesskab i Båring / Asperup

Seniorbolig udvalget har nu haft de første møder og har været ude at kigge på forskellige steder, som vi mener kan være et godt sted, at bygge nogle seniorboliger.
Vi har fundet en samarbejdspartner, til at bygge for os og det ser rigtig positivt ud.
Skulle der være nogle spørgsmål, er i velkommen til at skrive til mosehaven2@gmail.com eller spørge de andre i udvalget.
Med venlig Hilsen
Lis Kristensen
Liv og John Winther
Britta og Erik Christiansen
Hanne og Ejvin Juul

Nu er Basse og Bertha klar til Sæson 2

Søndag d. 28. maj blev de to tømmerflåder: Basse og Bertha, sat i vandet ved Molen og er nu klar til Sæson 2.

40 sommerglade børn og voksne kom, stort set samtidig med solen, for at bevidne søsætningen, der forløb planmæssigt og i det afslappede tempo, som de to flåder har det bedst med.

Vandet er stadig dejligt frisk, men det forhindrede ikke en lille håndfuld af de lokale “havfruer” i at tage sæsonens første spring fra Basse, dog mens den stadig var på lavt vand.

Oldermanden viste lidt senere vejen, da han i fralandsvinden agerede levende anker, indtil den rigtige ankerblok var fundet og Basse forsvarligt fastgjort.

Der blev i Tømmerflådelaugets ånd serveret grillpølser, øl og vand til alle de fremmødte.

Båring Vig Tømmerflådelaug ønsker alle en god badesæson og god fornøjelse med de to tømmerflåder.

 

Foto og video: Rasmus Enemærke

Købmandskab på Byvejen 37 gennem 100 år

Af Bodil Pedersen og Grethe Marcussen

Kun tre butiksindehavere dækker perioden, hvori navnlig de sidste tyve år har krævet stor omstillingsevne. Betegnende for de pågældende købmænd er, at de udover en naturlig optagethed af deres erhverv, har udvist stor interesse for lokalsamfundet.

Mette og Rasmus Rasmussen
På en tur til Båring kikkede den unge handelsbetjent Rasmus Rasmussen fra Kjøng indenfor i R. Hansens handelshus og blev så fascineret af egnen, befolkningen og stedet, at han den 18. april 1884 købte forretningen sammen med sin kone Mette. Købesummen udgjorde 5.000 kr. – nemlig 4.000 kr. for den faste ejendom og 1.000 kr. for de overdragne »løsøregjenstande«, dvs. vægte med lodder, mål, ankre, diskskabe og reoler. Det nygifte købmandspar etablerede sammen en købmands- og kolonialforretning. Det er uvist, hvad der tidligere var blevet handlet med i forretningen. Men det lykkedes at drive forretningen frem til en god landforretning med korn, foderstoffer, pænt udvalg i manufaktur, brændsel samt naturligvis det store udvalg i kolonialvarer.

Læs mere

Seniorbofællesskab i Båring?

Indbydelse til info- og ide-møde om mulighederne for etablering af seniorbofællesskab i Båring.
Onsdag d. 22/2-17, kl. 19:30 i Båring Forsamlingshus.

 

Hvad er et seniorbofællesskab?

Hvem bor sådan et sted?

Hvordan kommer man i gang?

Hvem af mine naboer er interesserede?

Er du også nysgerrig?

Så kom til infomøde i Båring Forsamlingshus, onsdag d. 22/2, kl. 19:30 og få svar.
Oplæg fra: Boligforeningen Lillebælt, Middelfart Kommune m.fl.

Der er kaffe og hjemmebagt kage.
Gratis arrangement, tilmelding er ikke nødvendig.

På gensyn
Baaring Banke Lokaludvalg                                        www.baaringnyt.dk/lokaludvalget

Se hvordan man borer et 100 m dybt hul i jorden

Lørdag d. 4/2 er det muligt at se hvordan den 28 tons tunge borerig, som skal bore de 100 m dybe energibrønde ved den nye udstykning på Sejerøvej i Båring, arbejder.

Middelfart kommune indbyder til: “Jordvarme- og klimanørderi”, lørdag d. 4/2, kl. 10-12.
Arrangementet omfatter både et kig på den arbejdende maskine og et infomøde på Kalundgaard med masser af information om jordvarme osv. Se mere her.
Tilmelding til hele arrangementet finder du her: http://www.middelfart.dk/jordvarmeboringer
Hvis man bare vil se maskinen arbejde (og ikke vil til det efterfølgende info-arrangement) er tilmelding ikke nødvendig.

Fra afholdshotel til kommunekontor

Rasmine og JohannesHvis man går rundt og leger turist i sin egen by, kan man ind imellem falde i forundring over, så forskellige husene er, og ved en nøjere betragtning kan man se, at mange af dem er bygget med et andet formål for øje end den brug, der nu gøres af dem. Byvejen nr. 3 er et godt eksempel. På 1. sal er der en lejlighed. Der bor Susanne, Tim, Thomas og Sophie. Nedenunder har omsorgsassistenterne kontor og materialerum. Ved siden af er der lokaler til motorlære samt en skydebane. Ser man på husets nordgavl er der en tilmuret dør. Hvad har den været brugt til? – På Sognebladets opfordring fortæller Mette Tølbøll og Agnes Nielsen her om bygningens historie.

Læs mere

Byggegrunde på Fynsvej. Priser og størrelser ligger fast.

Byggegrundene på Fynsvej er ved at tage form.
Nu ligger priser og størrelser fast.
Der bliver i alt 19 grunde, i størrelser fra 700 til 1026 m2. Priserne ligger fra kr. 400.000 til kr. 600.000.

Grundene udbydes til salg fra d. 1/11-16, hvor der bliver budrunde de første 14 dage.
Det er RealMæglerne Middelfart (www.realmaeglerne.dk/5500), som står for salget. 
Kortet herunder viser grundene med priser og størrelser.
Følg evt. med på facebook, hvor der opdateres løbende: www.facebook.com/ByggegrundeBaaring 

Byggegrunde-priser

Her rejses en skole –

Af Kaj Thaning

Rejsegilde

Skolens garanter fyldte gårdspladsen ved rejsegildet den 2. apríl
1959 hvor talerstolen var en stak mursten.
Når jeg på Sognebladets opfordring skal prøve at finde ud af, hvordan Båring Højskole er blevet til, må jeg for mit eget vedkommende gå tilbage til 1942. Da skrev forstander Arnfred og spurgte, om jeg ville være valgmenighedspræst i Askov. Bortset fra, at jeg hellere ville være sognepræst end præst i en »fri« menighed, kunne jeg ikke forlade Asperup alene af den grund, at der kun var 4 (af 13) menighedsrådsmedlemmer, der havde stemt på mig i 1938. De tre andre, der havde gjort det, var i slutningen af 1938 blevet hældt ud af menighedsrådet – lige efter præstevalget og på grund af det. De fire kunne jeg selvfølgelig ikke svigte.

Læs mere

kulturhistorisk vandretur langs Kærbyvej

Vandring 7-8-16I søndags ved 15 tiden dukkede en gruppe på små 40 mennesker op på Den Nordvestfynske Skulptursti i Asperup, for at tage en kulturhistorisk vandretur langs Kærbyvej. Vandreturen var organiseret af Arbejdsgruppen for kulturel udvikling i Asperup og Roerslev sogne. Else og Kaj Jørgensen fra Byvejen, Niels Just Pedersen fra Kærby og Bodil 

 

Vandring 7-8-16,1Møller Pedersen fra Båring, fortalte med meget god viden, humor og glæde om livet, arbejde, kunst og kultur fra fortiden og nutiden langs Kærbyvej. Turen sluttede hos kunstneren Birgitte Thorlacius i Kærby, hvor der var mulighed for at kigge på kunst lavet af Birgitte og Frede Troelsen under nydelsen af en flaske øl, et glas vin og et stykke kage. Læs resten

Hejs flaget på lørdag! Dommerkomiteen for Årets Landsby 2016 kommer på besøg.

 

Lørdag d. 13/8 mellem kl. 10:00 og 11:30 besøger dommerkomiteen fra Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark Båring-Asperup, for at tage et nærmere kig på vores landsby.

Dommerkomiteen ledsages rundt i Båring-Asperup og besøger en række af de steder og mennesker, som er med til at sætte præg på vores landsby.
Turen starter fra sognehuset og sender dommerkomiteen forbi bl.a. skulpturstien, boldbanerne, efterskolen, legepladsen og skolen for til sidst at ende ved Tvillingegården.

Vær med til at gøre dagen festlig ved at hejse flaget og lad ungerne lege på legepladsen, boldbanerne og i skolegården mellem kl. 10 og 11.
Udvalgte cirka-tidspunkter fra den stramme tidsplan:
Boldbaner: 10:22
Legepladsen: 10:34
Skolen: 10:40

Ruten kan ses på Google Maps.

Sandheden er altid en replik i en bestemt situation

Erik BrygmannAf Erik Brygmann

Asperup-møderne

Erik Brygmann, tidligere højskole-
lærer på Baaring Højskole:

Den 4. juni er det 100 år siden, Kaj Thaning blev født. Til oplysning for de senere års tilflyttere og Sognebladets yngste læsere vil det måske være på sin plads at fortælle, at Kaj Thaning var præst i Asperup og Roerslev fra 1938 til 1973. Han var stærkt optaget af Grundtvigs tanker, skrev flere bøger om ham og færdiggjorde sin disputats i 1963. Han var initiativtageren til oprettelsen af Baaring Højskole.

I et tidligere nummer af Sognebladet, nr. 1, 2002, er der fortalt udførligt om Kaj Thaning, hans familiemæssige baggrund og hans virke som sognepræst. Det skal ikke gentages her. Men i stedet vil vi prøve at kaste lys over de såkaldte »Asperupmøder«, hvoraf der var syv. De fandt sted i årene fra 1947 til 1968. Deltagerne var fortrinsvis højskolefolk, teologer og forfattere, og det man beskæftigede sig med, var først og fremmest højskolen i dagens Danmark, dens forhold til mytologien, til Grundtvig og/eller Kold, til humanisme og kristendom, højskolens rolle i 30’erne, under besættelsestiden og efter krigen, og dens forhold til landbo- og byungdommen.

Læs mere