Kategoriarkiv: Udvikling

Lokaludvalgsmøde, mandag 24/9 kl. 19.30

På mandag kl. 19.30 er der Lokaludvalgsmøde hos Anders Henriksen, Lyøvej 2. Lokaludvalgets møder er offentlige, så hvis du er interesseret i Lokaludvalgets arbejde, er du velkommen ved mødet

Dagsorden:
1. Poul og Novasol orienterer om mulighederne for at leje private boliger ud til turister
2. Båring nyt: orientering om den nye skærm
3. Drøftelse af svar fra Borgmesteren på vores brev om Båring Banke som bosætningsområde
4. Orientering fra tilflyttermødet som netop er afholdt
5. Orientering fra mødet om samlingssteder i Middelfart kommune
6. Direktionens budgetforslag
7. Orientering om arbejdet med etablering af ny efterskole i Båring
8. Evt

Hvordan får vi flere tilflyttere til Baaring Banke?

De sidste tre år er vi blevet næsten 100 indbyggere færre på Baaring Banke (Asperup og Roerslev sogne).

Den udvikling kan for alvor ses på børnetallet, specielt i aldersgruppen fra 0 til 6 år.

Lokaludvalget frygter, at den negative tendens i indbyggertallet på Baaring Banke på sigt kan få alvorlige konsekvenser for skolen, Dagli’Brugsen, huspriserne, byggegrundene osv.

Hvis du vil give dit besyv med, så kom til lokaludvalgets generalforsamling:
Onsdag d. 25/4, kl. 19:30 i Båring Forsamlingshus.
Alle er velkomne. Vi giver en øl/vand.
Foreløbig dagsorden: 2018-04-25 Dagsorden Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg

Stor interesse for seniorbofællesskab

Onsdag d. 22/2 trodsede mere end 50, fortrinsvist gråhårede, mennesker den stærke blæst og fandt vej til Båring Forsamlingshus, for at høre mere om seniorbofællesskab.
Med friskbrygget kaffe og lækkert hjemmebag på bordene, blev de fremmødte præsenteret for tre oplæg fra folk med forstand på seniorbofællesskaber.
I løbet af de tre indlæg blev alle klogere på hvordan dagligdagen kan se ud i sådan et bofællesskab (det lød som om det er ualmindelig hyggeligt), hvad man skal tænke på hvis/når man vil være med til at starte et seniorbofællesskab (der var meget) og endelig hvordan det politiske system i Middelfart ser på fremtiden for seniorbofællesskaber (de kan vist godt lide ideen).

Et spændende møde blev rundet af med, at en arbejdsgruppe på fem personer blev nedsat og fik til opgave at udforske mulighederne for at skabe et seniorbofællesskab i Båring.
Arbejdsgruppen består af:
Liv Winther
John Winther
Ejvin Juul
Britta Christiansen
Lis Kristensen

Det bliver spændende at høre mere fra arbejdsgruppen i fremtiden.

Se hvordan man borer et 100 m dybt hul i jorden

Lørdag d. 4/2 er det muligt at se hvordan den 28 tons tunge borerig, som skal bore de 100 m dybe energibrønde ved den nye udstykning på Sejerøvej i Båring, arbejder.

Middelfart kommune indbyder til: “Jordvarme- og klimanørderi”, lørdag d. 4/2, kl. 10-12.
Arrangementet omfatter både et kig på den arbejdende maskine og et infomøde på Kalundgaard med masser af information om jordvarme osv. Se mere her.
Tilmelding til hele arrangementet finder du her: http://www.middelfart.dk/jordvarmeboringer
Hvis man bare vil se maskinen arbejde (og ikke vil til det efterfølgende info-arrangement) er tilmelding ikke nødvendig.

Byggegrunde på Fynsvej. Priser og størrelser ligger fast.

Byggegrundene på Fynsvej er ved at tage form.
Nu ligger priser og størrelser fast.
Der bliver i alt 19 grunde, i størrelser fra 700 til 1026 m2. Priserne ligger fra kr. 400.000 til kr. 600.000.

Grundene udbydes til salg fra d. 1/11-16, hvor der bliver budrunde de første 14 dage.
Det er RealMæglerne Middelfart (www.realmaeglerne.dk/5500), som står for salget. 
Kortet herunder viser grundene med priser og størrelser.
Følg evt. med på facebook, hvor der opdateres løbende: www.facebook.com/ByggegrundeBaaring 

Byggegrunde-priser

Hejs flaget på lørdag! Dommerkomiteen for Årets Landsby 2016 kommer på besøg.

 

Lørdag d. 13/8 mellem kl. 10:00 og 11:30 besøger dommerkomiteen fra Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark Båring-Asperup, for at tage et nærmere kig på vores landsby.

Dommerkomiteen ledsages rundt i Båring-Asperup og besøger en række af de steder og mennesker, som er med til at sætte præg på vores landsby.
Turen starter fra sognehuset og sender dommerkomiteen forbi bl.a. skulpturstien, boldbanerne, efterskolen, legepladsen og skolen for til sidst at ende ved Tvillingegården.

Vær med til at gøre dagen festlig ved at hejse flaget og lad ungerne lege på legepladsen, boldbanerne og i skolegården mellem kl. 10 og 11.
Udvalgte cirka-tidspunkter fra den stramme tidsplan:
Boldbaner: 10:22
Legepladsen: 10:34
Skolen: 10:40

Ruten kan ses på Google Maps.

Båring-Asperup i finalefeltet til “Årets landsby 2016”

Båring-Asperup er nomineret til Årets Landsby 2016!
“Og hvis flere gjorde, som man gør i Båring-Asperup, så skulle I bare se. Så var der SÅ meget liv i landdistrikterne, så alle ville derud!”
Vi giver Annette Vilhelmsen fuldstændig ret, og vi glæder os til at dele vores gode landdistriktliv hen over sommeren frem mod finalen afgøres i efteråret.
Kender du en historie, du vil dele med os?

Se indslag på TV2/Fyn.

 

Humlehandleren fra Roerslev Mark

HumlehusetAf Niels Peter Jensen

I det følgende vil jeg prøve at tegne et billede af min bedstefars liv og virke som landmand og humlehandler på Roerslev Mark.

Han blev født den 3. oktober 1851 i Roerslev som søn af Jens Larsen og hans kone Dorthe Margrethe, født Nielsdatter. Som navneskikken dengang var, fik han efternavnet Jensen og dertil fornavnene Niels Karl. Barndomshjemmet eksisterer stadig. Vi finder det i dag på Kirkebjergvej 12. Jens Larsen havde overtaget ejendommen efter sin far Lars Pedersens død. I kirkebogens oplysninger om dødsfaldet har han fået tilnavnet Emtekjær, som var hans fødested. Med dette navn identificerede man så den efterlevende familie. Jeg husker, at min bedstefar omtaltes som Karl Emtekjær.
Læs mere

Kom med forslag til forskønnelsespris / initiativpris

IMG_0030IMG_0024

Hindballevej 20 blev præmieret i 2015 sammen med Middelfartvej 77

Sognesamvirket for Asperup og Roerslev sogne

uddeler hvert år på Valdemarsdag den 15. juni: 

1. Forskønnelsesprisen, der gives til en bolig/ejendom, som sammen med sine omgivelser pynter på vort område. 

2. Initiativprisen, der gives for opfindsom udnyttelse af bestående bygninger. 

Vær med til at pege på oplagte emner 

Forslag til præmiering i 2016 af bygninger beliggende i Asperup og Roerslev sogne skal senest 20. maj 2016 afleveres i Lokalarkivets postkasse, Byvejen 29c. 

Sognesamvirket

 NB. Er der ikke oplagte emner til initiativprisen, uddeles 2 forskønnelsespriser.

Generalforsamling i Båring Legepladsforening – før familiecafé på skolen 17/3

Båring LegepladsHUSK

Inden familiecafé på Båring Skole d. 17/3, hvor alle er velkomne – også selvom man ikke har børn på skolen – holder …

Båring Legepladsforening generalforsamling i Natur & Teknik lokalet på Båring Skole. Vi starter kl. 17:00.

Du kan indkaldelsen og læse mere her …

Måske også noget for Båring?

Rift om bofællesskaber 

[Fra FB Ugeavisen Vestfyn]

Boligforening oplever stor interesse i hele kommunen.

Specielt fra Føns og Strib oplever Boligforeningen Lillebælt mange forespørgsler på etablering af senior-bofællesskabet, men også andre steder i kommunen spirer interessen for at skifte ejerboligen ud med lejebolig i et trygt fællesskab med andre ældre.
– Vi har fået så mange henvendelser …. Læs mere her

På vores udviklingsmøde i november, var dette punkt også op at vende. Så måske noget at sætte kræfter ind på?

Nyt fra Båring Banke Lokaludvalg

Baaring BørneuniversI 2016 vil vi i lokaludvalget bestræbe os på, at gøre det arbejde vi laver mere synligt og tilgængeligt for alle der bor i vores lokal område. En af måderne vi vil gøre det på er, at fortælle om det der optager lokaludvalget lige nu og som drøftes på lokaludvalgsmøderne.

Udvikingsmødet tilbage i november mundende ud i mange god forslag. Lokaludvalget har besluttet at gå videre med dem, hvor interessen var særlig stor. Tovholderne for grupperne er blevet eller bliver kontaktet meget snart.

  • Trafikgruppen: Rasmus Enemærke er kontaktperson

  • Sheltergruppen: Tine Busk er kontaktperson

  • Stigruppen: Anders Skov Henriksen er kontaktperson

  • Fårelaug: Tue Lundberg er kontaktperson

  • Redskabsskur: Tue Lundberg er kontaktperson

  • Wall and talk: Dorte Møller Madsen er kontaktperson

  • Byt til nyt: Dorte Møller Madsen er kontaktperson

  • Udnyttelse af området på Båring Banke: Hans Erik

Lokaludvalget har sat mål for udviklingen af de forkellige grupper og tovholderne tager initiativ til at indkalde de der udviste interesse for de enkelte grupper til et første møde inden udgangen af april. Læs resten

Resume af udviklingsmøde for Baaring Banke

Vi udvikler Båring Banke (2)

Det bliver bestemt ikke kedeligt at bo på Baaring Banke, hvis (når) alle de gode ideer, der blev fremlagt på udviklingsmødet den 5/11, bliver ført ud i livet.
De ca. 40 fremmødte idemænd og -kvinder udvekslede og skabte ideer under fem temaer: Naturen i brug, Tag godt imod, Deleøkonomi, Sjov i gaden og Det frie tema.
Der blev i løbet af aftenen diskuteret lystigt omkring de fem borde, hvor ideerne blev skrevet ned sammen med navnene på dem, som gerne vil give et nap med at føre dem ud i livet.
Ideerne strakte sig fra etablering af byttecentral, fælles maskinpark, fårelaug, fødevarebasar på Båring Bakke og oldekolle over firmajulefrokost, familiefest og
walk & talk til bedre naturoplevelser på nye og gamle stier, evt. med nye shelters, samt bedre trafiksikkerhed på Middelfartvej.
Lokaludvalget håber, at der henover vinteren etableres en række driftige arbejdsgrupper, som vil arbejde med at føre de gode ideer ud i livet.
Alle interesserede, som ikke lige var til stede på udviklingsmødet, er naturligvis mere end velkomne til at deltage i en eller flere arbejdsgrupper. Kontaktoplysninger og anden information om den fortsatte ud-
vikling kan findes på: www.baaringnyt.dk/by-i-udvikling eller på facebookgruppen: Vi udvikler Båring Banke.
Lokaludvalget

Tilbud fra Middelfart Kommune om foredrag – kvit og frit

Kære borgere og foreninger

Har I i jeres forening lyst til et foredrag fra Middelfart Kommune. De leverer u/b følgende muligheder:

  • Nabohjælp
  • Teletaxa-ordningen Middelfart Kommune
  • Fundraising for foreninger i lokalområdet
  • Gode bøger
  • Årets udstilling på Middelfart Museum
  • Sundhed for alle og Hverdagssundhed – ét skrift ad gangen

Læs mere herunder (direkte fra Middelfart Kommune): 


Middelfart Kommune logoSkal I arrangere en foredragsaften, fællesspisning, holde jeres årsmøde eller lignende, så overvej, om I ikke kunne bruge et lille ekstra trækplaster i form af nogle gratis oplæg/foredrag, som Middelfart Kommune eller kommunens samarbejdspartnere kan tilbyde.

Foredragene henvender sig til borgere eller foreninger i jeres lokalområde. De er gratis, og oplægsholderne kommer ud til jer. Ved alle oplæg vil der være mulighed Læs resten

Der sker altid noget i Båring

Der sker altid noget i BåringDer sker altid noget i Båring og på Båring Banke. Husk det bedste sted at blive opdateret er på www.BåringNyt.dk. Klik på billedet for at se nyeste aktiviteter.

Der er samtidig også din nyhedskanal, som ganske vist spredes ud via facebook mv. Men her har du hele historikken og samtlige artikler. Du finder det på 

www.BåringNyt.dk/nyheder.

I anledningen af det kommende udviklingsmøde d. 5/11, er der til formålet lavet et afsnit på 

Båring Banke i udvikling

www.BåringNyt.dk til formålet. Her kan du læse alt baggrundsmateriale og indkommende forslag til nye projekter. Følg det på facebook i gruppen “Vi udvikler Båring Banke”. OG DU mere end velkommen til at give input, enten direkte på facebookgruppen eller ved at sende indlæg til BåringNyt på mailadressen: 

By i udvikling

post@BaaringNyt.dk eller til helgemm@gmail.com. Så lægger vi gerne input ind.

Input til udviklingsmøde 2015: Forslag til projekt ”Offentliggør din favoritsti”

Offentliggør din favoritsti

Nu kan du let give andre med en smartphone i hånden en guidet tur med visning af kort, billeder og dine beskrivelser at steder undervejs samt andre hints.

Båring Banke Tur

 Kender du en sti eller en tur og har du lyst til at denne den med andre beboere, turister eller potentielle tilflyttere? Hvis ja, så har Lokaludvalget og vores lokalområde fået stillet en smartphone-app til rådighed, som du er velkommen til at benytte, til at registrere netop din favoritsti i. Måske kunne en gruppe sti-interesserede gå sammen om at oprette en række forslag til lokale ture med dette værktøj.

De har gjort det i større udstrækning i Røjle-Aulby-Kustrup lokalområde og vil gerne hjælpe os med at komme i gang. Det kræver ingen teknisk kunnen. Det er let og ligetil at gå til.

Kom og hør mere på udviklingsmødet d. 5/11 på udviklingsmødet i Båring Forsamlingshus.

 

Udviklingsprojekter 2012 – et resumé – Lokal Kommunikation

 

Båring Banke i udvikling 2

Mange mennesker, stort engagement og viljen til, at der skulle ske noget, resulterede på sidste udviklingsmøder i 2012/2013, at en række lokale projekter blev sat i søen. Nogle blev gennemført, andre er døde eller parkerede og igen nogle lever i bedste velgående. 

 

Her følger en status for det niende af de 9 gamle projekter:

 

Om Lokal Kommunikation

Behovet for en moderne og hurtig information og kommunikation blev meget synligt, da vores skole i 2011 var lukningstruet og de mange modstandsaktiviteter skulle koordineres. Der blev løbende omdelt trykt information samt oprettet telefon- og sms-lister, men det var tungt! Det blev afsættet til at etablere en hjemmeside og kommunikationsportal, som desuden skulle være stedet, hvor alle lokale aktiviteter blev slået op og således kunne koordineres. www.BåringNyt.dk var født.

Gruppen har meddelt følgende status:

Om Lokal Kommunikation – historie & status

Tanken blev født i forbindelse med, at Middelfart Kommune truede med at lukke Båring Skole som én af fire i kommunen tilbage i 2011. Vi savnede et hurtigt kommunikationsmedie i byen for at kunne koordinere modstanden mod dette! Det blev senere en realitet, nemlig på udviklingsmødet i 2012, hvor Lokal Kommunikation blev født – motiveret til at gennemføre tre projekter:

  1. At lave en info/kommunikationsportal for og om Båring og lokalområdet
  2. At samle og præsentere alle områdets aktiviteter, så disse kunne koordineres
  3. At lave en velkomstpakke til nye tilflyttere og agere velkomstkomité

En håndfuld lokale borgere, alle tilflyttere i nyere tid, gik sammen for at løse denne opgave. Derved opstod Læs resten

Udviklingsprojekter 2012 – et resumé – Båring Børneunivers

Båring Banke i udvikling 2Mange mennesker, stort engagement og viljen til, at der skulle ske noget, resulterede på sidste udviklingsmøder i 2012/2013, at en række lokale projekter blev sat i søen. Nogle blev gennemført, andre er døde eller parkerede og igen nogle lever i bedste velgående. 

Her følger en status for det syvende af de 9 gamle projekter:

Om Båring Børneunivers

I et lokalsamfund som vores er en skole, SFO og børnehave et stærkt aktiv i forhold til bosætning samt midtpunkt for mange aktiviteter. Båring Skole var i 2011 lukningstruet og det har sat sine spor. Vi har erkendt, at det ikke er en selvfølge og at vi som lokalområde hele tiden må støtte om institutionernes eksistens og daglige liv. Derfor blev gruppen ”Båring Børneunivers” skabt.

De har meddelt følgende status:

Båring Børneunivers

Båring Børneunivers beliggende i Båring-Asperup er en ny type institution, som er startet op 1. marts 2013. Båring Børneunivers dækker over Båring skole, SFO-tilbud, samt et dagtilbud med vuggestueafdeling. I 2010 blev de to lokale dagtilbud samlet i Båring Børnehaves arealer lige ved Læs resten