Kategoriarkiv: Turister

Spillemandsmusik, folkedans og sang

Lørdag den 28. juli 2018, kl. 15.00

På Tvillingegården

Spillemandsmusik, folkedans  og sang I over 10 år har Folkets Hus Spille folk, fra den sorte firkant på Nørrebro, holdt sommerlejr, neden for Edvard og Haralds strandstykke. De spillede og sang sammen med tvillingerne, spiste aftensmad og drak kaffe med mere.

Entrè: 50 kr. for medlemmer 75 for andre  prisen er inkl. kaffe med kage som nydes til at starte med, kl 15.00. Imellem melodier/danse vil de komme med anekdoter/kommentarer fra de dejligste sommerferier for både voksne og børn.

Tilmelding skal ske  senest  den 26/7-18  til  Ole 4040 4231  eller toveole@stribnet.dk

 

Så er der fri vandleg med Basse og Bertha

I bragende solskin og en mild vestenvind, blev de to stolte skuder: Basse og Bertha søndag d. 3. juni søsat til deres tredje sæson på vandet ved Molen i Båring Vig.

 

Båring Vig Tømmerflådelaug ønsker alle en god, sjov og sikker badesæson.

Pas godt på Basse, Bertha og hinanden.

Søsætning af Basse og Bertha til sæson 3

Søndag d. 3. juni kl. 12:30 er det tid til at søsætte de to stolte flåder: Basse og Bertha til deres 3. sæson på bølgerne ved Molen i Båring Vig.

Båring Vig Tømmerflådelaug indbyder hermed alle interesserede til at deltage i begivenheden. Tømmerflådelaugets vedtægter dikterer, at der skal serveres “øl og pølser” – så det gør vi, naturligvis….

Nu er Basse og Bertha klar til Sæson 2

Søndag d. 28. maj blev de to tømmerflåder: Basse og Bertha, sat i vandet ved Molen og er nu klar til Sæson 2.

40 sommerglade børn og voksne kom, stort set samtidig med solen, for at bevidne søsætningen, der forløb planmæssigt og i det afslappede tempo, som de to flåder har det bedst med.

Vandet er stadig dejligt frisk, men det forhindrede ikke en lille håndfuld af de lokale “havfruer” i at tage sæsonens første spring fra Basse, dog mens den stadig var på lavt vand.

Oldermanden viste lidt senere vejen, da han i fralandsvinden agerede levende anker, indtil den rigtige ankerblok var fundet og Basse forsvarligt fastgjort.

Der blev i Tømmerflådelaugets ånd serveret grillpølser, øl og vand til alle de fremmødte.

Båring Vig Tømmerflådelaug ønsker alle en god badesæson og god fornøjelse med de to tømmerflåder.

 

Foto og video: Rasmus Enemærke

Bertha klar til søsætning!

Basse har fået en lillesøster. Hun hedder Bertha!

Bertha

Båring Vig Tømmerflådelaug melder klar til at indfri oldermandens løfte om at søsætte en mere småbørnsvenlig lillesøster til Basse.
Bertha er blevet skruet sammen og ligger i tørdok indtil søndag d. 19/6, kl. 11:00, hvor hun vil blive sat fri på lavt vand, så de mindste børn også får en tømmerflåde at boltre sig på.

Tømmerflådelauget glæder sig til endnu en stabelafløbning, der lige var plads til i kalenderen, inden søndagens andet store børnearrangement på Båring Legeplads.

Tømmerflåde er klar til søsætning ved Molen – lørdag d. 21/5, kl. 12.

IMG_2922De tiloversblevne midler fra Båring Vig Kystaktiviteter er blevet tildelt Båring Vig Tømmerflådelaug, som har brugt pengene til at indkøbe materialer til at bygge en ca. 9 m2 stor og ca. 500 kg tung tømmerflåde, som skal ligge for svaj ved Molen, til glæde for alle sommerens badegæster.

64 blå plastdunke og en ordentlig bunke brædder og stolper blev tirsdag aften, på en hemmelig adresse i byen, samlet til en stor, bundsolid tømmerflåde.

De glade tømmerflådebyggere glæder sig til lørdag d. 21/5, kl. 12:00, hvor tømmerflåden skal søsættes ved en festlig begivenhed ved Molen.
“Vi har bygget en tømmerflåde, som vi mener kan holde til at blive brugt af alle Læs resten

Input til udviklingsmøde 2015: Forslag til projekt ”Offentliggør din favoritsti”

Offentliggør din favoritsti

Nu kan du let give andre med en smartphone i hånden en guidet tur med visning af kort, billeder og dine beskrivelser at steder undervejs samt andre hints.

Båring Banke Tur

 Kender du en sti eller en tur og har du lyst til at denne den med andre beboere, turister eller potentielle tilflyttere? Hvis ja, så har Lokaludvalget og vores lokalområde fået stillet en smartphone-app til rådighed, som du er velkommen til at benytte, til at registrere netop din favoritsti i. Måske kunne en gruppe sti-interesserede gå sammen om at oprette en række forslag til lokale ture med dette værktøj.

De har gjort det i større udstrækning i Røjle-Aulby-Kustrup lokalområde og vil gerne hjælpe os med at komme i gang. Det kræver ingen teknisk kunnen. Det er let og ligetil at gå til.

Kom og hør mere på udviklingsmødet d. 5/11 på udviklingsmødet i Båring Forsamlingshus.

 

Kort over lokalområde sat op ved Båring forsamlingshus

Kort over Båring lokalområde 1

Ved en ihærdig indsats fra Brita i Lokaludvalget er det lykkedes hende, at få kommunen til at opstille kort over lokalområdet.

Kommunen ville dog ikke betale for et emaljeret skilt, så i første omgang af deres egen produktion.

Kort over Båring og omegn

Det står på Middelfartvej ved Båring Forsamlingshus’ parkeringsplads.

Klik på kortet for at se stort billede.

 

Savner du flere oplevelser? Tæt herpå sker der i denne sommer også meget andet …

Lillebælt Brigdewalking + Indflyvning over Båring Vig

Indflyvning over Båring Vig

Middelfart kommune er i det hele taget et spændende sted!

Smag og Oplev Middelfart lancerer REALITY SHOW om livet på landet i Middelfart Kommune
– se vores fantastiske og humoristiske nye reklamevideo  

Der er også splinternye oplevelser i vente!!

I denne uge er der muligheder for at se, hvad der foregår på et rensningsanlæg med smag af vandet. Det er muligt at være kreativ og så er det muligt at opleve de gemte skatte i kældere og på loftet i Museum Morten Korch i Brenderup.

Museum Morten Korchs gemte skat i kælderen og på loftet. Det nyåbnede Museum Morten Korch – Fyllested Mølle – åbner dørene og byder indenfor til en fremvisning af nogle af de skatte, som stedet også gemmer på: Se de store gamle og fascinerende vandturbiner nede under huset, se smedens bolig på loftet, og hør om fisketrappen nær møllen.

Læs resten

Kom til Danmarks næst-smukkeste festival d. 30. maj – på den Rytmiske Efterskole i Båring

Oplev vores elever fyre den af med deres fritidsbands til årets musikfestival.

Rytmiske efterskole i BåringDen Rytmiske Efterskole ligger i noget af Danmarks smukkeste natur, så hvad er mere naturligt end at lave en festival? Det gør vi hvert år i maj. Dette års festival ligger 30. maj fra kl. 10.00 -23.00.

  •  Alle er velkommen til en alkohol- og røgfri festival.
  •  Koncerten er åben for alle

Hovedformålet med vores festival er, at eleverne kan få lov at fyre den af sammen med alle de fritidsbands, de har fået dannet i løbet af året. Koncerten er åben for alle, så du skal bare invitere gamle venner og bekendte til at komme til Danmarks næst-smukkeste festival ☺ Læs resten

Kaos af den gode slags! Næste weekend Lillebælt halvmarathon og indvielse af Brigdewalking

Kaos omkring Lillebæltsbroerne kommende weekend.

Indvielse af BridgeWalking

Middelfart kommune er i højt gear hvad gælder attraktioner for tiden – og det er vi glade for. Noget der giver opmærksomhed og dermed styrker tiltrækningsevnen for bosætning for private og virksomheder. 

Kommende weekend byder både på det årlige halvmarathon samt indvielse af Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro – sidstnævnte en attraktion i verdensklasse og indvielsen sker da også med manér og prominente gæster.

Lillebælt Brigdewalking

Du kan læse mere – også om trafikregulereingen – her:

Hjælp os med at få skabt et godt billedarkiv over vores lokalområde

Billeder efterlyses …

DSC09635 DSC09641 DSC09653 DSC09638

Anne Marie, kommunens boligkonsulent, søger jævnligt – og så sent som i dag – materiale til at publicere brochurer, artikler mv over Middelfart Kommunes attraktive bosætningssteder, herunder Båring og omegn. Det er typisk med ultrakort frist!  Bl.a. til dette formål, men også i vores egen interesse, ville det være rigtigt godt at have et billedarkiv for vores område.

Det kan være billeder af

  • Boliger – og boligformer
  • Haver
  • Arrangementer
  • Lokale faciliteter (sportsplads, legeplads, skole osv)
  • Naturen
  • Situationer (vejret, fest i gadebilledet, trafik, huller i vejen)

Ligger du inde med gode fotos i høj opløsning, er du mere end velkommen til at sende udvalgte til Lokal Kommunikation, Helge Møller Madsen, til mail: helgeMM@gmail.com – og vi går i gang med at opbygge arkivet. Eller næste gang, du tager et pletskud, så send en kopi til os.

Asperup  kirke  forår, redigeret Aftenbillede Strandgyden 16 DSC04937 Tour de Baaring - for smaa

På forhånd tak
– Lokal Kommunikation

BåringNyt skilte på forsamlingshus og BGF klubhus

DSC06929 DSC06934Som nogle af de store aktører og informationsproducenter på BåringNyt.dk, har BGF og Båring Forsamlinghus fået deres eget skilt. Lokaludvalget har også til huse i BGF-klubhuset på Kærbyvej, så endnu en grund mere til “reklame” for, hvor alle kan holde sig orienteret om lokalomådet, aktiviteter og udvikling. Roerslev forsamlingshus har takket nej, selvom de også var i målgruppen.

Lokal kommunikation har stadig 2 skilte, der kan lånes i forbindelse med begivenheder eller til fastmontering, hvis der er den rigtige begrundelse. Kommunen synes ikke specielt rigtigt godt om ideen, at overdække de rigtige byskilte med vores BåringNyt-skilte, så det har vi lovet ikke sker fremadrettet. Det var med et smil fra kommunen.

 

Formålet er selvfølgelig mest muligt eksponering af Båring og omegn samt det det gode live i vores lokalområde. For lån af af skilt, kontakt Helge Møller Madsen, Lokal kommunikation, 2025 9594.

Pitch for vores område – Båring Banke

Pitch for Båring BankeMiddelfarts kommunes bosætningskonsulent efterlyste på et møde med foreningen BåringNyt en “pitch” for vores område. Så vi kan stå i forreste række, når nogle af de kommende medarbejdere i kommunen er ude “at kigge”.

SKAT flytter 200 nye medarbejdere til kommunen, Interacustics A/S er ved at flytte ind, så vi skulle gerne gøre os positivt bemærket mht. bosætningsmuligheder.

Det har vi forsøgt med denne pitch, elevator-tale eller hvad det nu hedder, men vil naturligvis med dit input forbedre den. Giv gerne dit input.

Det har vi forsøgt at formulere og lægge den på www.BåringNyt.dk – på siden: baaringnyt.dk/pitch-om-omradet/.

Lokal kommunikation modtager gerne input til forbedring på post@baaringnyt.dk.

Få turisterne ud i Middelfarts opland

Vær med til at få flere turister ud på landet i Middelfart Kommune

 

Turisterne vil gerne ud på landet. Campister og sommer-husgæster elsker gode lokale oplevelser tæt på. De vil ger-ne smage lokale råvarer, og de vil også gerne vises rundt. Der er stor efterspørgsel på disse arrangementer. Det er grundlaget for de aktiviteter, som vi sætter i gang i Smag og Oplev.

Læs resten

Sankt hans-bål ved vandet.

SANKT HANS AFTEN VED MOLEN, d. 23/6                                         20. juni 2014

 

sankt-hans-baal

Husk at vi på mandag d. 23. juni tænder sankt Hans-bålet nede ved molen. Der er mulighed for at spise sin medbragte mad, og vi tænder børnebålet allerede sidst på eftermiddagen, så gløderne hurtigt er klar til skumfiduser og snobrød (vi sørger for dej, så husk pinde!) 

Det store bål tændes omkring kl. 20.00 – Vi glæder os til at se en masse lokale ansigter ved Molevej 8, 5466 Asperup, til et hyggeligt og familievenligt arrangement.

Med venlig hilsen BVK

Succes med fernisering og udstilling af lokale kunstnere på Asperupgaard den 4. maj. 2014

Orkesteret "Selvsving"

Orkesteret “Selvsving”

Dejlig smittende irsk og skotsk folkemusik med orkestret “Selvsving” blev mødt besøgende til Asperupgaard`s fernisering søndag den 4. maj.

Bjarne Dinesen og kunstnerne tog imod med en forfriskning.

Mange mennesker var mødt op til den store 23.000 m2 store “Wild Garden” samt til 13 forskellige kunstnere både fra det lokale område og udefra som alle udstillede på Asperupgaard.

Læs resten

Båring – den første landsby i Danmark med stor, samlet kommunikationsløsning

P R E S S E M E D D E L S E

båringnytMed Landdistrikternes Hus’ udsagn i ryggen kan Båring og omegn bryste sig af at være længst fremme i lokal kommunikation. Samlet Internet-løsning, som forener alle foreninger og institutioner, har via integreret med Facebook direkte adgang til de lokale borgere med realtids-nyheder samt nyhedsbreve. Foruden massive lokale kræfter er Middelfart Kommune og LAG også part i løsningen. Løsningen indvies ved storskærmen i Asperup Dagli’ Brugs d. 2/4 kl. 14-17. Kom og få en præsentation!

Læs resten

Smag og oplev Middelfart.dk vil tilbyde konkrete oplevelsestilbud

Stormøde med workshop i Brenderup Forsamlingshus 26. marts for alle, der er interesserede i at være med til at modtage gæster og turister. Det gælder både virksomheder, foreninger,  institutioner og andre, der kan byde ind med interessante oplevelser rettet mod såvel de lokale borgere som turister, og specielt gerne med tilbud i kommunens landdistrikter.
Alle der kunne tænke sig at byde ind med oplevelser bør møde op den 26. marts 18:00–21:00 i Brenderup Forsamlingshus, Brenderupvej 22, 5464 Brenderup

Læs mere på:  http://smagogoplev.dk/smag-og-oplev-middelfart-vil-tilbyde-konkrete-oplevelsestilbud/#more-758