Kategoriarkiv: BGF Idræt

BGF’s Pølsefest

Igen i år afholder BGF den populære Pølsefest for alle børn i Båring-Asperup.
Der vil være god underholdning og diskotek for alle børnene.
Kom og vær med den 3. november kl. 18.00-21.00.

Fodbolddag og sommerfest i BGF.

Kom og vær med til årets hyggelige dag og  sommerfest i BGF. Arrangementet vil ske lørdag den 17. juni. 10.00 til 23.30

Kig ned og se alle fodboldhold i Båring spille kampe mod andre lokale hold i løbet af dagen. Det vil være muligt at købe lidt godt til ganen og øl og vand.

Om aftenen holdes der sommerfest hvortil der kan købes spisebilletter. Mere info følger senere.

Bankoaften i Båring GF

Ved BGF’s klubhus på Kærbyvej i Asperup torsdag den 15. juni kl. 19.00. Kom i god tid.

Kom til vores populære bankoaften med mange gode præmier og masser af god stemning. Det plejer at være en god aften med stor tilslutning af mennesker fra hele Middelfart området. Kom og vær med.

Banko arrengementet finder sted i telt ved BGF’s klubhus på Kærbyvej i Asperup.

Der vil være mulighed for køb af kaffe og kage samt vand og lidt lækkerier.

Ønsker du at spille tennis i år?

Der er mulighed for at spille tennis med lige hvem du lyster.

Du kan tilmelde dig som enkelt person eller du kan leje en hel bane til det vi kalder familie tennis. Leje af skemalagt bane en fast time for en hel sæson koster 500,00 kr.

Mød op på tirsdag den 11. april kl. 19.00 i klubhuset på Kærbyvej eller kontakt Jørgen Holmgaard på tlf. 28 55 48 60.

Sørøverleg For hele familien!

Sørøverleg Lørdag den 11. marts fra kl. 9.00-11.00

I multisalen på Båring skole

Ta’ hele familien med.

Vi forvandler multisalen til udfordrende leg på redskaber. Kom og udfordrer mor og far på redskaberne.

Husk at medbringe vand til at slukke tørsten efter vores vilde og sjove lege.

Arrangementet er GRATIS og alle er velkommen.

Børn under 10 år kan kun deltage i følgeskab med forældre/voksne.

Vi glæder os helt vildt til at se dig.

Følg os på Facebook eller www.båringgf.dk

Høvdingebold – For hele familien!

SørøverlegBoldlege
Lørdag den 26. november fra kl. 9.00-11.00
Ta’ hele familien med i multisalen og spil høvdingebold, stikbold, kikkertfodbold mm, og få en sjov formiddag.
Husk at medbringe vand til at slukke tørsten efter vores vilde og sjove lege.
Arrangementet er GRATIS
og alle er velkommen. Børn under 10 år kan kun deltage i følgeskab med forældre/voksne.
Vi glæder os helt vildt til at se dig.

Sørøverleg – For hele familien!

SørøverlegSørøverleg
Lørdag den 12. november fra kl. 9.00-11.00
Ta’ hele familien med. Vi forvandler multisalen til udfordrende leg på
redskaber. Kom og udfordrer mor og far på redskaberne.

Husk at medbringe vand til at slukke tørsten efter vores vilde og sjove lege.
Arrangementet er GRATIS
og alle er velkommen.
Børn under 10 år kan kun deltage i følgeskab med forældre/voksne.
Vi glæder os helt vildt til at se dig.

BGF Pølsefest i Baaring Forsamlingshus

polsefest (1)Så er det tid til årets Pølsefest med masser af glade børn der danser og griner med vennerne.
Fredag den 4. november kl. 18.00 – 21.00 afholdes Pølsefest i Båring Forsamlingshus, hvor der er diskotek og underholdning for børnene. Fodboldtrænere og frivillige hyldes for deres gode indsats over året.
Kom med din datter/søn/barnebarn til en glad og god aften i børnenes tegn.

Ledere og frivillige til gymnastik i BGF søges

Bgf 2016 3Hold dig ikke tilbage – det er meningsfyldt……
– og lærerigt at træne byens børn i Bårings Gymnastikforening!
Sidste år fik over 100 børn mulighed for at dyrke gymnastik i vores lille by, det samme ønsker vi for 2016. Derfor ser vi frem til, at du vil sige til og byde ind med det du kan, eller gerne vil lære, for at vi kan føre den stærke tradition for gymnastik videre i årene frem.
Gymnastik udvalget hjælper med tilmelding til de særdeles kompetence givende kurser ved DGI – så du – fuld af inspiration – kan lave gymnastik med børnene 🙂
Med gymnastiske krumsprings-hilsner
BGF´s – gymnastikudvalg (Se hjemmesiden: http://www.båringgf.dk/Udvalget—Gymnastik

Mvh. Kristian

Tilmelding til tennis i BGF

Der er tilmelding til tennis i Båring og mulighed for at aftale evt. nye spille-kombinationer, hvis man møder frem i klubhuset på Kærbyvej.

onsdag d. 13. april kl. 19.00.

Tennisudvalget
Venlig hilsen
Jørgen Holmgaard

Billeder fra BGF’s gymnastikopvisning 13 Marts

BGF 2016 1
 
Der var samlet omkring 100 gymnaster, som viste til alle hvad de havde lært i løbet af sæsonen. Fantasien fra alle BGFs trænere og hjælpere havde været stor. Der var lige fra helt små søde katte til dansende og springende skolebørn.
 
Det var en eftermiddag fyldt med glade børn, god musik og et begrestret publikum. Det hele blev afsluttet med et stort kagebord med tilhørende kaffe og saft.
BGF glæder sig allerede til at se alle igen til den kommende sæson.
 
Foto: Rune Schaadt Moesgaard
 
 
 
 

Baaring Gymnastikforening 100 år

Af Else Hansen, f. Larsen. Skoleleder for Fjelsted Harndrup skole.

KlubhusetI protokollen fra 1980´erne fremgår det, at §2 står med nøjagtig denne ordlyd efter vedtægtsændringer i 1985. Jeg forestiller mig, at ordlyden i §2 er formuleret helt tilbage fra foreningens oprettelse. I dag ville man nok benytte et andet ordvalg, men meningen og betydningen af §2 er stadig dækkende for foreningens virke. Dermed skriver formålsparagraffen selv historie.

At BGF har en hjemmeside er tegn på, at foreningen formår at forny sig og følge med tiden. Hjemmesiden giver rigtig god information og PR for både medlemmer, lokalbefolkning og andre interesserede. Her er tale om en forening, der trods 100 år på bagen er i fuld gang og stadig betyder meget for livet i Asperup, Båring og omegn.

Læs mere

BGF forårsopvisning 2016 – 13/3 kl. 14:00

aktivitetskategori-bgf Så er vinterens BGF gymnastik aktiviteter ved at se sin afslutning og BGF giver derfor opvisning i Multisalen, Båring Skole.

Programmet er:

Opvisnings-program

Kl. 14.00      Indmarch og velkomst
Kl. 14.10      Forældre/barn v/Maria og Eva
Kl. 14.20      Skrubber/Skaller v/ Maria og Erik + Marie, Christel og Cecilie
Kl. 14.30      Piger spring 1 v/ Birthe og Morten + Anja, Martha, Malene og Pernille
Kl. 14.40     Drenge spring 1 v/ Erik og Lars + Rasmus og Christoffer
Kl. 15.00     Spring 3 mix v/ Ejvind og Vitus
Kl. 15.10     Spring 2 mix v/ Emma, Nynne og Bjarke + Maja, Lars, Gustav, Celine og Andreas
Kl. 15.25      Tak til trænere og faneudmarch
Kl. 15.35       Kaffe, sodavand og hjemmebagte kager i aulaen.

Tak for en forrygende sæson og på gensyn!

Donation fra LIP til BGF

LIP-fondan var i sit gavmilde hjørne

Tirsdag d. 5. januar var bestyrelse og udvalgsformænd fra BGF inviteret over til LIP i Nr. Åby for at modtage en donation, ansøgt til gymnastikforeningen. De ønskede 10.000, som blev doneret, er ansøgt til fornyelse af gymnastikredskaberne, primært de store måtter, der benyttes til spring.

Bjarke Eg udtrykte på vegne af gymnastikafdelingen en stor tak og understregede hvor vigtigt det er med gode faciliteter for at sikre et højt niveau for hele tiden at kunne motivere nye medlemmer til melde sig.

Donation fra LIP januar 2016

DSC09505

Også andre fik glæde af LIP-fonden

Foruden BGF gav LIP også donationer til et klaver til Nr. Åby kirke; nye kajakker til Føns Søsportsklup; et tilskud til Nr. Åby jui jitsu samt nye flagstænger til Nr. Åby Flaglaug. 

Body Bike starter op i Båring

Så er vi klar –  Body Bike starter op i Båring.
bodybike
 
 
Båring GF har skaffet ialt 12 cykler, som er gjort klar til brug.
 
Instruktørerne er fundet og musikanlægget sat op, så vi glæder os bare til at se jer på et af de 3 body bike hold som alle starter op den første uge i januar.
 
Læs mere på hjemmesiden båringgf.dk, hvor du også kan tilmelde dig.
 
Onsdag den 16. december kl. 17.00-18.30 holder vi åbent hus i lokalet på 1. sal over skolens bibliotek, hvor vi også byder på en lille forfriskning.
Vi glæder os til at se jer.

BGF inviterer til pølsefest i Båring Forsamlingshus 6/11


Båring GF inviterer alle børn og forældre til årets Pølsefest.

Båring GF står bag det årlige arrangement, som igennem mange år er blevet kaldt pølsefest.
Festen er for alle børn i Båring og er oprindeligt fodboldafdelingens afslutningsfest, hvor også trænere, frivillige og forældre deltager.
Festen bliver afholdt i Båring Forsamlingshus og finder sted fredag den 6. November kl 18.00-21.00.
Hvor stammer det lidt underlige navn Pølsefest fra? Helt simpelt. Da man for år tilbage startede arrangementet, fik man pølser og brød til spisning. Det har udviklet sig til andet børnevenligt godt mad, men navnet er fastholdt.
Aftenens indhold består af bespisning, overrækkelse af fighterdiplom til årets fodboldspiller pr hold i Båring GF samt en tak til alle trænere og andre frivillige i fodboldafdelingen, forskellig underholdning og ikke mindst diskotek for alle børnene.
Det fede musik fra højtalerne medfører masser af flotte og dansende glade børn.
Så kom alle børn og vær med til at takke din træner og gi den gas til dj’ens fede rytmer.

Sådan holder du dig orienteret om, hvad der foregår i lokalområdet

facebook

Nu kan du holde øje med lokale aktiviteter på facebook-gruppen Aktiviteter i Båring/Asperup

Som hidtil kan du naturligvis altid gå på www.BåringNyt.dk og få det fulde overblik, men i en travl hverdag er det jo for de fleste ofte via telefonen, at man holder sig ajour.

Det har vi tidligere taget konsekvensen af og lægger alle nyheder fra hjemmesiden ud på facebook-gruppen BåringNyt. MEN så ser du jo ikke alle aktiviteterne. Derfor har vi taget den eksisterende facebookside  Aktiviteter i Båring/Asperup til hjælp til dette formål. Læs resten