Hjertelig velkommen til byen.

 

Hjertelig velkommen til byen.

Hjertelig velkommen til byen.

Solen tittede frem, erantis og vintergækker piblede op af jorden. De første spæde tegn på, at foråret er på vej.
De 2 udsendte fra Lokal Kommunikation/ BåringNyt er endnu engang på vej ud for at byde velkommen til tilflyttere til byen.

Vi var på besøg og bød de nye tilflyttere hjertelig velkommen til vores landsbyer. Et af mange initiativer vi i Lokal Kommunikationen i BåringNyt har taget.
Vi fortæller lidt om byen og de muligheder vi har i vores dejlige område. Vi svarer på spørgsmål, som kan være meget relevante, når man lige er flyttet til byen.
I hjemmene bliver vi mødt med stor glæde og overraskelse over det tiltag byen har gjort for at byde tilflytterne velkommen.

Ligeledes har vi lidt mundgodt med til ganen og øjnene. Vi overrækker en flot kurv, og oplyser omkring de forretninger og foreninger i byen, som har sponsoreret kurven.
I kurven har forretningerne lagt deres visitkort og gavekort, så man som tilflytter hurtigt kan finde de lokale butikker eller foreninger. Bl.a. er der vedlagt et par spisebilletter til vores 2 forsamlingshuse i Båring Asperup og Roerslev Blanke, så tilflyttere har mulighed for hurtigere at blive integreret i lokalsamfundet. En glæde der gælder begge veje.

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet den af .

Om HelgeMM

Vi har boet på Strandgyden, Båring Mark siden 2006 og nyder det gode liv i vores by og dejlige natur med kort afstand til vand og alt andet. Jeg er aktiv i det lokalpolitiske byliv og i at styrke, at Båring forbliver en levende landsby i udvikling, der vil være et attraktivt sted for nye tilflyttere samt forblive et dejligt godt og dejligt sted for lokalbefolkningen. Jeg har virksomheden itOptimum, der leverer uvildig IT-rådgivning til virksomheder. Pt er jeg formand for Lokal Kommunikation, hvorunder dette website er skabt.