Gårdmiljø ved Baaring Forsamlingshus

Et stort ønske om at skabe et lukket gårdmiljø blev til virkelighed, efter Middelfart Sparekasse sidste år valgte at støtte Baaring Forsamlingshus med 10.000 kr.
Hermed fik Baaring Forsamlingshus råd til at skabe et gårdmiljø som tidligere bare var en kedelig krog.
Nu er der ryddet op, lagt perlesten på og der blev der indkøbt bord-bænke sæt med parasol samt blomsterkummer og blomster.
Desuden er der isat låger så mindre børn trygt kan opholde sig i gårdmiljøet.
Siden indvielsen i september har mange allerede benyttet sig af hyggekrogen, lige indtil kulden kom.
Den sidste ting, der mangler for at fuldende gårdmiljøet, er en oplukkelig sandkasse som er købt, men den kommer først frem, når foråret melder sin ankomst.