Efteromtale af Velkommen hjem, orgel

Roerslev Margaard orglet samlet og på plads i maskinhusetI sydlandsk middagsvarme og solskin mødte en kulørt skare op for at hilse på den gamle ærværdige dame, som efter 40 år i udlændighed er vendt hjem til sine gamle sogne, Asperup og Roerslev. Orglet blev bygget år 1900 til Indslev Kirke af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik.

 

 

André Palsgaard fortæller om orgletJane Laut bød velkommen og fortalte om orglets meget forskellige roller i forskellige epoker. Her er et udpluk:

Andrè Palsgaard fortæller om orglet.

Orglet er det største af alle instrumenter, med tilnavnet Instrumenternes Dronning. Vi forbinder først og fremmest orglet med kirke og gudstjeneste. I dén sammenhæng er der en gammel tradition for at opfatte orglet som symbol på Helligånden. Orglet er et blæseinstrument. Ligesom Helligånden blæser liv i det, som er dødt, blæser orglet liv i luften, så der opstår levende toner.

Så gik de efter håndmad og øl fra Inslev BryggeriSådan har det ikke altid været. Under kejser Nero spillede orglet til gladiatorkampe på Colloseum og akkompagnerede når de kristne blev smidt for løverne. Det var måske grunden til, at kirkefædrene i oldtiden ikke ville have orglet ind i kirken.

I slutningen af 1500-tallet spillede organisten i det calvinistiske Amsterdam ikke til gudstjenester, men til byrådsmøder. Han var ansat af byrådet, som også ejede kirken, hvor rådet holdt møder. Det nævner jeg til inspiration for de fremmødte byrådsmedlemmer.

Orglet inden det er samletIndslev-orglet fortæller et stykke spændende dansk industrihistorie. Tænk, at en landmand, Hans Jørgen Hansen, på Roerslev Mark sidst i 1800-tallet får dén idé, at han vil lære at bygge orgler. Forlader kone, børn og gård for en stund. Vandrer til Leipzig, som var højborg for musik og instrumentbygning. Kommer hjem og starter 1892 orgelfabrikken. Han har på et tidspunkt 15-20 mand ansat. Der blev bygget 70 mindre kirkeorgler, fortrinsvis til landsbykirker og 6000 klaverer og flygler.

Herefter fortalte André Palsgård, som har oprettet og ledet Orgelsamlingen i Sct. Andreas Kirke i København mere om orglets liv. Fra Indslev Kirke til loftet i Rundetårn, til kapel i Roskilde, til laden på Hindsgavl til Sct. Andreas Kirke i København til Ravnskovgyden, hvor det nu er i magasin for Middelfart Museum, som ejer orglet.

Orgelsagkyndig og tidligere organist ved Haderlev Domkirke holdt et miniforedrag om det stolte og internationalt førende danske håndværk, orgelbygning.

En lille udstilling, opsat i samarbejde med Asperup-Roerslev Lokalarkiv, viste billeder af bl.a. orgelfabrikken, og arkivets leder Grethe Marcussen, som selv er født i Roerslev svarede på spørgsmål om slægten.

Stadsmusikant Erik Andersen trakterede harmonikaen eller ”rynkeorglet” til fællessang og viser og spillede svenske Gånglåter, når der skulle hentes en håndmad og en fadøl fra Indslev Bryggeri.

I løbet af dagen samledes Roerslev Margaard orglet i maskinhuset, og de mange interesserede fik lejlighed til at følge processen, røntgenfotografere og studere de indvendige dele og mekanikken, som man almindeligvis ikke kan se, fordi de er lukket inde i orgelhuset.

Fotos: Grete Havndrup