Diva giver intim koncert i Båring

Sanne i farver

Sanne Salomonsen kommer helt tæt på publikum til koncert i BAMOK

Musikforeningen BAMOK har sikret sig det største navn i musikforeningens historie. Til efteråret præsenterer Båring Asperup Musik Og Kulturforening Sanne Salomonsen til en koncert, hvor hun kommer helt tæt på publikum.
Koncerten finder sted  fredag den 24. oktober klokken 20 i Båring Multisal.

På turnéen ”HJEM” præsenterer hun sine gamle sange i nye arrangementer. Sanne Salomonsen trækker på repertoiret fra fire årtiers sange med fokus på balladerne, og hun har bevidst valgt intime spillesteder til sin turné, der er indledt her til foråret.

Med på turnéen omgiver Sanne Salomonsen sig med trioen Annika Askman på piano, Nikolaj Steen på trommer og Morten Woods på guitar.

Medlemmer får forspring på billetkøbet

Medlemmer af BAMOK får en uges forspring til at sikre sig billetter. Medlemsbilletter sættes til salg på www.bamok.dk ​fra søndag d. 4. maj. Alle andre må vente til lørdag den 10. maj, hvor resterende billetter frigives​.

Billetter kan købes på www.bamok.dk.
Fra 
10. maj kan de også købes i Dagli’Brugsen, Asperup.