Da 25 powerkvinder indtog Båring – Nytårskur for Powerkvinder

Dorte Møller Madsen alias STORMVIND.dk arrangerede for andet år i træk Nytårskur for Powerkvinder sammen med Marlie Hede fra Strib.

DSC03787 kaalundgaard_baaring

Efter succesen i 2013 med 2 x 25 kvinder til nytårskur, foregik det i år på lækre Kaalundgaard på Middelfartvej v/ Bjarne Eg Sørensen.

Ideen til Nytårskuren opstod i ultimo 2012, da Marlie Hede og Dorte Møller Madsen savnede et lokalt arrangement, der kunne samle en flok alsidige kvinder og skabe netværk, men også give ny indsigt og viden til at gå det kommende år bedre i møde.

Nytårskuren 2014 (der kommer vist også en for 2015) samlede kvinder fra 30+ 50+ og ikke bare fra lokalområdet, men også fra Kolding & Odense.

Lidt fra invitationen til NYTÅRSKUR FOR POWERKVINDER

Er det rette for dig, der…

    • Har lyst til at blive udfordret i forhold til dine traditionelle handlemønstre
    • Har erkendt dine styrker og svagheder
    • Er drevet af energi og passion
    • Ønsker at få værktøjer, som kan hjælpe dig med at blive den bedste version af dig selv
    • Har indset værdien af det at netværke
    • Gerne vil kende endnu mere til det at netværke gennem sociale medier
    • Brænder inde med spørgsmål omkring sociale medier.
    • Ønsker at investere 4.5 time i at rekflektere ærligt over 2013 og tage hul på 2014

Det er relevant for dig, der…

  • Er ansat eller jobsøgende
  • Er leder
  • Er selvstændig

Du er en powerkvinde, som kender din egen værdi og både tør og vil have noget særligt ud af 2014.