‘Båring Vig Kystaktiviteter

LAG Middelfart tildeler de sidste midler til turismen ved Båring Vig Aktivitetscenter

 
Båring Vig og Naturens Dag

Som et resultat af den lokale udviklingsplan, som er igangsat i Båring og omegn, arbejder foreningen Båring Vig Kystaktiviteter intenst på at etablere et aktivitetscenter ved vandet. Et projekt, som omfatter udendørs faciliteter samt et hus til fordel for såvel lokale borgere som turister i området.

”Det er et projekt, som har stort potentiale ift. turismen i området”, siger formand Freddy Elbæk og fortsætter ”de nye faciliteter vil styrke interessen for at besøge det spændende område i Båring Vig. Bestyrelsen har tidligere støttet Tvillingegården, som er placeret tæt på området og som også er et spændende sted for borgere og turister. Ja, vi har sådan set besluttet os at afholde et arrangement i området til Naturens Dag den 8. september i samarbejde med såvel Tvillingegården, Båring Vig Kystaktiviteter samt vores netværk Smag og Oplev Middelfart. En dag, vi ser frem til at gennemføre”, afslutter formanden.

Projektet er indstillet til at modtage 0,5 mio. kr. via LAG Middelfart og har allerede opnået tilskud via Lokale- Anlægsfonden til selve huset. Foreningen er i fuld gang med at søge tilskud via andre fonde og puljer til at samfinansiere projektet, som har et totalt budget på ca. 1,9 mio. kr.