Forfatterarkiv: Kirsten Jensen

“Hjælp Adam Price”

Gudstjeneste og debataften den 25. januar kl. 18.00

Serien “Herrens Veje” delte vandene.

Vi hjælper Adam Price med at skrive den kommende anden sæson. Vi finder nye temaer og udfordringer for personerne og laver “Herrens Veje 2”, som den kunne se ud. Vi har evnerne og fantasien til det.

Der er først gudstjeneste kl. 18, derefter suppe og brød i sognehuset.

Det bliver uformelt og morsomt, og det kræver kun fantasi, og ikke nødvendigvis, at man har set første sæson til ende.

Tilmelding til Anders på sms 29449056 eller mail afh@km.dk

 

Dramaserie Herrens veje

Stort drama om kirken!

Der er samtale om Danmarks Radios “Herrens Veje” i Asperup Sognehus.
Torsdag 5/10 kl. 18 – 20
Vi holder en kort gudstjeneste, spiser sammen og diskuterer efterfølgende, hvad dramaserien rejser af spørgsmål om tro og liv.
Alle kan gratis deltage, også uden at have set serien, selvom det er en fordel.
Tilmelding (også SMS) på 29449056 eller afh@km.dk

Koncert med Svestar

Roerslev kirke den 8. oktober kl. 16.00

Svestar – traditioner og nyskabelser tørner sammen i en musikalsk legende koncert. Rendyrket spilleglæde, musikalsk legesyge og et stort dynamisk spænd er kendetegnende for den danske folk-kvartet Svestar.

Anne Roed Refshauge, vokal, Kirstine Sand, violin, Kirstine Elise Pedersen, cello og Marie Sønderby, klaver.Musikken rummer alt fra sprudlende instrumental

numre, til smukke ballader med et nordisk og keltisk touch, og gruppen udgav anmelderrost debutalbum i 2013.

Babysalmesang

Nyt hold til babysalmesang i Asperup kirke.

Holdet kører onsdag fra kl. 10.00-11.00 i Asperup kirke med start onsdag den 30. august.

Flere oplysninger om babysalmesang og tilmelding se Asperup kirkes hjemmeside http://asperupkirke.dk

 

 

 

Høstmarked med H.C. Andersen Paraden

søndag 17-09-2017. kl. 10.30

Dagen starter med gudtjeneste i Asperup kirke, hvor børnene bærer frugt og grønt ind i kirken,

Efter gudstjenesten vil H.C. Andersen Paraden gå i spidsen for et optog til sognehuset, hvor boderne åbner.

H.C. Andersen Paraden opfører et af deres eventyrlige eventyr.

Der kan købes pølser, kaffe, saft og kage. Foruden tombola og salgsboder kan børnene muntre sig med flødebollekast.

Jørgen Nygaard står for auktionen, hvor der bl.a. er fine sponsorerede gaver.

Udstilling af maleri Aasta Pedersen, keramik Anette Dahl, AMØ glaskunst.

Overskuddet går til SOS Gambia.

Ny præst i Asperup og Roerslev

Asperup – Roerslev har fået ny sognepræst som her præsenterer sig

 “Jeg hedder Anders Horne Henriksen, jeg er 31 år og gift med Janni. Sammen har vi Hans på 5 måneder.

De seneste 4 år har jeg haft vikariater i kirker i Helsingør Stift, men glæder mig nu til at blive præst i Asperup og Roerslev sogne, som er noget af et drømmested for mig. Ikke mindst fordi, jeg sammen med familie ser meget frem til at være en del af jeres gode kirke- og lokalmiljø.

I min fritid bruger jeg tid på at læse og cykle ture. Det sidste bliver især dejlig at gøre i de smukke vestfynske omgivelser.

Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen.

Anders Horne Henriksen indsættes i embedet søndag den 13. august kl. 14.00 i Roerslev og kl. 15.30 i Asperup kirke.

Efterfølgende er menighedsrådet vært ved en reception i sognehuset.

 N.B: På grund af præsteskift vil der komme en ny gudstjenesteliste. 

Fra den 6. august er tiderne i sognebladet ikke gældende. Se i aviserne og på kirkens hjemmeside.

 

Børneteater for hele familien

2. påskedag i Asperup kirke kl. 11.00

TRIOfabula opfører historien om Moses.

Bagefter planter børnene et Luther-træ på kirkegården.

Der er påskeæg og kaffe i kirken

MOSES er fortællingen om drengen, der trodser Ægyptens Farao og fører Guds folk bort fra slaveriet. Sivkurven, Prinsessen, kampen med slavepiskeren, tornebusken, Kong Farao den vægelsindede, de 10 plager, Det Røde Hav, ørkenvandringen og de 10 bud.
Musikken bærer historien, inddrager publikum med nerve og allestedsnærværende humor.

MOSES er instrumentalteater.

MOSES har en tydelig scenografisk opbygning, der tager publikum med på et glasklart nonverbalt plan.

Skærtorsdagsspisning

Skærtorsdag – gudstjeneste og middag i sognehuset.

Skærtorsdag 13. april er der gudstjeneste i Asperup kirke kl. 17. Derefter  middag i sognehuset med lammesteg og skinke, kaffe og dessert. Drikkevarer kan købes. Pris 120 kr.

Tilmelding senest mandag 3. april, til Lis Kristensen 30 30 59 93 eller Hanne Drejer 64 48 10 82.

Korkoncert i Asperup kirke

Søndag den 2. april kl. 16.00.

Vi får besøg af Det Vestfynske Pigekor, som under ledelse af Rikke Barsø vil synge deres flotte forårsprogram for os.

Koncerten bliver en slags generalprøve, da koret rejser til Sydtyskland fra den 7.-12. april for at synge koncerter dér.

Kom og oplev korets gode klange og energi.

Pensionistudflugt for Asperup og Roerslev sogne den 23. maj

Alle pensionister og efterlønsmodtagere i Asperup og Roerslev sogne inviteres på heldagstur til Langeland, hvor vi skal besøge herregården Skovsgaard, der rummer 4 museer i hovedbygningen og i laderne.

Afgang kl. 10.00 fra præstegården. Middag med 2 retter på restaurant Skudehavnen i Rudkøbing. Vi ser Skovsgaard og slutter dagen af med kaffe. Hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris 150 kr.

Tilmelding senest den 11. maj til: Ingelise Andersen, tlf. 25328977, mail ingeland@live.dk, Marion Strandgaard, tlf. 27211947, mail marionstrandgaard@gmail.com, eller Hanne Drejer, tlf. 64481082, mail hdr@km.dk

 

 

Aftensang med Luther

Torsdag 23. marts kl. 17 i Asperup kirke. Ved den sidste aften om Martin Luther medvirker Båring-Asperup sangkor.

Aftenen byder også på masser af fællessang samt lidt spiseligt.

Børnekor planter Luther-træ

Børnekor planter Luther-træ i Roerslev.
På søndag er det fastelavns søndag. Juniorkoret medvirker ved gudstjenesten i Roerslev kirke kl. 10.30. Efter gudstjenesten planter de et æbletræ på kirkegården. Det er et såkaldt Luther-træ. Da Martin Luther engang blev spurgt hvad han ville gøre hvis han fik at vide at verden gik under i morgen, skal han have svaret: så vil jeg plante et træ i dag! I anledning af 500 året for reformationen, bliver der derfor i år plantet Luther-træer ved mange kirker.

 

Åbent Hus

Den 8. februar holder forfatter Jens Smærup Sørensen foredrag om emnet: ” Fra landkultur til bykultur”.

Asperup Sognehus Kl 14.00

Jens Smærup Sørensen har bl.a. skrevet de meget anmelderroste romaner “Feriebørn” 2015 og “Mærkedage” 2007

Aftensang med Luther

Aftensang med Luther

Torsdag 26. januar kl. 17 i Roerslev kirke, hvor Torkil Jensen taler. Torkil er sognepræst i Vester Åby-Åstrup og tidl. hjælpepræst her på stedet.

Aftenen byder også på masser af fællessang og lidt spiseligt.

For 500 år siden, 31. oktober 1517, slog Martin Luther sine berømte 95 sætninger op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev starten til den lutherske reformation af den katolske kirke. Den danske folkekirke er den evangelisk-lutherske kirke, sådan som den har været det siden reformationens indførelse i Danmark i 1536. I Asperup og Roerslev kirker markeres reformationsjubilæet med 3 arrangementer, som vi kalder ”Aftensang med Luther”.

 

Koncert ‘Die Herren’.

die Herren

Alt Udsolgt 

Den 2. februar 2017 danner Asperup kirke ramme om en stor koncert med  ‘Die Herren’ kl. 16.00 og kl. 19.30
Die Herren er et dansk U2kopiband dannet den 1. marts 1991 i København. Die Herren har siden midthalvfemserne spillet omkring 80 koncerter om året, hvoraf størstedelen har været i Danmark. Die Herren spiller udelukkende U2‘s sange og stilen er kendetegnende ved medrivende sceneoptrædener og et visuelt og grafisk udtryk.

Billetter, dog højst 6  stk. pr. person kan bestilles på: asperupkirke.nemtilmeld.dk Angiv navn og tlf. nr. De bestilte billetter skal afhentes i sognehuset i Asperup tirsdag den 10. januar 2017 mellem kl. 17.00 og 18.00.

Koncerten er gratis.

Julekoncert

Header koret m.billede.2Lørdag den 10. december kl. 15 i Asperup kirke.

Kom ind i varmen og lad dig forkæle med julens musik og stemningsfuldt Lucia-optog. Medvirkende: Båring-Asperup sangkor, kirkernes juniorkor, organist Karen Folke og kirkesanger Anders Bloch.

 

Adventskoncert

Asperup  kirke  forår, redigeretAdventskoncert i Asperup kirke

Koncert med Con Moto-koret  og vokalensemblet Vocacita

Onsdag 30. november kl. 19.30.

Con Moto-koret er et blandet rytmisk kor med base i Odense. Koret har tradition for at synge i mange forskellige genrer inden for den rytmiske musik, og denne aften er ingen undtagelse. Det vil være traditionelle og nyere julesange, enkelte gospelnumre og sange, der bare handler om liv og kærlighed. Dirigent Linda Delamotte. Pianist Morten Just.

Vocacita er et lokalt baseret vokalensemble under ledelse af Tina Rassing, indehaver af Vokalværkstedet.

Der vil også være mulighed for at synge med på et par fællessange.    Karen Folke

Åbent Hus

Iben Krogsdal, red.Sangeftermiddag med nye salmer og adventshygge.

Onsdag den 7. december vil forfatter og salmedigter Iben Krogsdal fortælle om sine salmer og der bliver også tid til at synge de kendte adventssange og salmer.

Asperup sognehus kl. 14.00 – 16.00.